Politiet offentliggør nu billeder af to mænd, der sidste uge røvede Dagli'Brugsen i Store Merløse. Røverne krævede cigaretter af mærket Prince.
Politiet vælger nu at offentliggøre billeder af de mænd, der i tirsdags røvede Dagli'Brugsen i Store Merløse.
Billederne stammer fra forretningens overvågningskamera og viser to mænd på cirka 25 år iført hættetrøjer.
Røverne forklarede personalet i Dagli'Brugsen, at de kun ville have cigaretter af mærket Prince samt kontanter, fortæller kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Røverne truede med en kniv og stak af med udbyttet i ukendt retning.
/ritzau/