60-årig kvinde fik stjålet dankort og pung i Maribo.
En 60-årig kvinde fra Maribo var i går eftermiddag klokken 15.30 udsat for et lommetyveri på parkeringspladsen ved Lidl på Brovejen i Maribo. Hun blev opmærksom på, at noget faldt ud af hendes lomme og så straks to personer fjerne sig hurtigt. Hendes pung med dankort og hævekort var stjålet.
Der var tale om et par af rumænsk udseende, som der står i politirapporten. Begge på 20-25 år. Manden var lille, 150-155 centimeter høj og spinkel af bygning med kort sort hår, og iført blå jakke.
Kvinden var cirka 160 centimeter høj med mellemlangt sort hår og mørke bukser og grå jakke.