Han har dræbt kvinder og børn og deltaget i massakre mod tusindvis af flygtninge, mener anklager. Nu er han fængslet.
Da 15-20.000 mennesker i slutningen af april 1994 blev massakreret på Kabuye Hill i Rwanda, så var det med deltagelse af en 48-årig mand, der i dag bor i Kirke Sonnerup på Sjælland.
Det mener Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, som har sigtet manden for at være en af de ledende skikkelser i massakren, hvor både mænd, kvinder og børn blev dræbt.
Og anklager Lars Plum formåede at overbevise Retten i Roskilde om, at mistanken mod manden er begrundet. Derfor valgte en dommer at varetægtsfængsle manden frem til den 6. januar.
Manden har siden 2001 opholdt sig i Danmark. Han har en kone og fire børn mellem 6 og 21 år og er ansat i den offentlige plejesektor. På grund af et navneforbud er det ikke tilladt at nævne mandens stilling og ansættelsessted.
Da han boede i Rwanda, var han en særdeles fremtrædende borger. Som skoleinspektør havde han ansvaret for driften af op mod 15 skoler i Muganza-kommunen i den sydlige del af landet.
Den stilling brugte han ifølge anklagemyndigheden til at gå i spidsen for en dræberpatrulje, da landets etniske hutuer i 1994 dræbte omkring 800.000 personer, der hovedsageligt tilhørte den etniske gruppe tutsierne.
Ud over massakren på Kabuye Hill, hvor manden egenhændigt skulle have kastet håndgranater ind i mængden af krigsflygtninge, så har manden også andre lig i lasten, mener anklagemyndigheden.
Manden er sigtet for at have været en ledende figur ved en interimistisk vejspærring, hvor formålet var at indfange tutsier og dræbe dem.
Manden er også sigtet for at have givet en soldat ordre til at dræbe en blot 10-årig dreng. Drengen var endda den sigtedes kones lillebror.
Under det fem timer lange grundlovsforhør nægtede manden sig skyldig. Han rystede ofte på hovedet, når anklageren læste op fra de politirapporter, der findes i sagen.
I rapporterne står afhøringer af vidner i Rwanda, som alle har set manden deltage i de uhyrligheder, han er sigtet for.
Mandens forsvarer, Carsten Brix, mener dog ikke, at vidneforklaringerne er troværdige. De er præget af et generelt hævnmotiv blandt overlevende tutsier over for alle, der var en del af magteliten dengang.
Den 48-årige valgte ikke at kære kendelsen om fængsling til landsretten. Dommeren vurderede i øvrigt, at der alene var tale om en begrundet mistanke, ikke en særlig bestyrket en af slagsen.
/ritzau/