Annonce
112

Salg af digitale studiebøger koster fængsel til 26-årig

Via Den Blå Avis på nettet solgte ung mand bøger digitalt 155 gange. Det koster ham en betinget fængselsdom.

Det begyndte med, at han og studiekammeraterne ville spare lidt på udgiften til bøger, men det greb om sig. Og onsdag er en 26-årig mand blevet idømt fængsel for piratkopiering af lærebøger om blandt andet økonomi.

Dommer Poul Bisgaard-Frantzen fra Retten på Frederiksberg valgte at gøre dommen på 20 dages fængsel betinget. Det havde både senioranklager Dorte Frandsen og forsvarer Betina Engmark på forhånd erklæret sig enige i.

Så den dømte, der accepterede afgørelsen, skal altså ikke ind og afsone, medmindre han da genoptager sin ulovlige forretning.

Det var interesseorganisationen Rettighedsalliancen, som opdagede, at der på internettet foregik noget ulovligt. Nærmere betegnet på Den Blå Avis' hjemmeside.

Her udbød profilen "Michael R" digitale kopier af diverse lærebøger. En medarbejder fra Rettighedsalliancen købte via MobilePay et eksemplar og fik tilsendt et link til fillagringstjenesten Google Drive.

Herfra kunne medarbejderen downloade en digital bog, som den 26-årige havde konverteret til en pdf-fil.

Sagen blev meldt til Bagmandspolitiet, som i øjeblikket har flere lignende sager. Men dommen i onsdagens sag er den første.

Fra vidneskranken forklarede den 26-årige, der stammer fra Oksbøl, men bor i København, at han var mennesket bag Michael R. Frem til sommeren 2018 studerede han, og han og kammeraterne købte nogle gange bøger digitalt.

- Sammen med de andre kom jeg ind i det her univers, hvor man splejsede om prisen, om man så må sige, fortalte den 26-årige i retten.

Efter studietiden forsøgte han og en kammerat at starte et firma. Det gik ikke godt, og han røg på dagpenge. Det fik ham til at sælge flere bøger. Han skænkede det ikke mange tanker, at det var i strid med ophavsretsloven.

- På en eller anden måde gjorde jeg mig nogle tanker, i og med, at jeg indførte købernes navne i de bøger, jeg solgte, for at undgå spredning af bøgerne. Men nogle dybere tanker gjorde jeg ikke. Jeg tænkte ikke så langt, at jeg gjorde noget, der var forkert, fortalte den 26-årige i retten.

Han tilstod at have solgt sammenlagt 155 eksemplarer af diverse lærebøger.

Dommer Poul Bisgaard-Frantzen bestemte, at manden ud over straffen skal have konfiskeret et udbytte på 27.740 kroner.

- Det er jo ødelæggende for den copyright, som forfatterne har, og også for forlagene, når grundlaget for deres forretning bliver taget væk. Derfor skal udbyttet konfiskeres, lød det fra dommeren.

Ved retsmødet indgik den 26-årige et forlig med en repræsentant fra Rettighedsalliancen om at betale 34.870 kroner i erstatning til rettighedshaverne.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele