Annonce
112

Sejlergidsler holdt humøret oppe med brætspil

Danske sejlergidsler holdt sig i form med motion, brætspil og skoleundervisning under piratophold.

Den danske sejlerfamilie fra Kalundborg, der gennem seks måneder var fanger hos somaliske pirater, forsøgte at holde humøret oppe med brætspil, motion og skolearbejde.

Det fortæller de i et langt interview med Bådmagasinet, hvor forældrene Jan og Marie Quist Johansen for første gang løfter lidt af sløret for opholdet på det kaprede fragtskib Dover, hvor de blev holdt fanget sammen med deres tre børn og to unge gaster.

Familien fortæller blandt andet, at der var møgbeskidt på Dover, at geder gik frit omkring på skibet, når piraterne da ikke lige slagtede gederne på agterdækket.

Familien Quist Johansen bor først i en 12 kvadratmeter stor kahyt. Senere får de kahyt på skibets tredje sal med vindue ud til det fri - og den får de hurtigt gjort ren.

Hver aften holder de skibsmøder, som de har gjort hver aften på deres sejlbåd ING siden de sejlede fra Kalundborg, og indtil de blev taget til fange af piraterne.

- Jeg tror, vi har nogle særlige forudsætninger for at klare sådan en situation, fordi vi er sejlere. Vi er vant til at være sammen på meget lidt plads, fortæller Jan Quist Johansen til Bådmagasinet.

- Vi er for eksempel gode til at skabe en usynlig boble omkring os, hvor vi kan være os selv og lukke andre ude. Det er en egenskab, som vi fik meget brug for, fortæller Marie Quist Johansen.

Hun fik sammen med datteren Naja ordre om at gå i somaliske klæder af piraterne.

Familien fordriver hverdagen med daglige rutiner, der holder dem i gang:

Marie underviser børnene Hjalte, Rune og Naja - der var mellem 13 og 17 år, da de blev taget til fange - de filtrerer vand, gør rent, tager bad, læser og laver fysiske øvelser på skift i den tropevarme lille kahyt.

De tre børn bestiller foredrag om et eller andet emne, som de voksne forpligter sig til at holde. De tegner, skiftes til at vælge dagens leg for hele familien, og de har lavet spil ud af pap og plastik som Tegn og Gæt og Bezzerwizzer.

- Vi kunne ikke bare lukke os inde i os selv. Vi var nødt til at være til stede, fortæller Marie til Bådmagasinet.

Hun tilføjer, at familien også har overskud til at grine i løbet af det seks måneder lange fangenskab. Men kun når piraterne ikke ser det.

Familien kommer ikke ind på konkrete episoder under den godt seks måneder lange gidseltagning. Men de fortæller om deres overvejelser om livet som gidsler.

- Nogle af os er bange for, at vi skal blive skilt ad, hvilket får os til at tale om Mandela (Nelson, red.). Når han kunne være fængslet i 27 år og komme ud og blive præsident, så kan vi også klare det her.

- Vi aftaler, at vi ligesom, Mandela vil bevare håbet. Piraterne kan udsætte os for vold, men det er os selv, der bestemmer, hvad vi tænker, siger Jan Quist Johansen til Bådmagasinet.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem