Serieforbrydere er et kendt fænomen for efterforskere

Det er ikke bare en tom etikette eller et smart begreb, når politifolk bruger betegnelsen serieforbryder.

Når mistanken opstår, åbnes der for en lang række efterforskningsmuligheder.

Det siger Bent Isager-Nielsen. Han er tidligere politiinspektør og var i en periode leder af drabssektionen i Rejseholdet under Rigspolitiet.

Senest er begrebet blevet relevant i forbindelse med sagen fra Vestsjælland, hvor en 32-årig mand sigtes af politiet for tre gange at have overfaldet piger, der befandt sig ude i det fri.

Efter bortførelsen midt i april af en 13-årig pige, der cyklede på sin avisrute ved Kirkerup syd for Slagelse, lykkedes det for politiet at opspore manden.

Pigen havde været frihedsberøvet i mere end et døgn.

Siden har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sigtet manden for at have begået drabet på Emilie Meng i Korsør i juli 2016.

Gymnasieeleven blev 17 år.

Også en sag fra november sidste år mener politiet at kunne knytte ham til. En 15-årig pige, der er elev på en efterskole ved Sorø, blev overfaldet og angiveligt forsøgt voldtaget.

Bent Isager-Nielsen understreger, at der ikke er rejst tiltale endsige afsagt dom. Den 32-årige har kun delvist erkendt bortførelsen af pigen fra Kirkerup. De øvrige sigtelser nægter han.

- Men ud fra den offentlige omtale af sagen vil jeg sige, at den har alle konturer af at handle om en serieforbryder, der har formået at gå under radaren i mange år, siger Bent Isager-Nielsen.

Den sigtede er blevet omtalt som en almindelig mand med job og villa. Og det passer ganske godt til fagfolks erfaringer.

- I andre tilfælde med seriekriminalitet er det ofte almindelige mennesker. For eksempel fodboldtræneren, journalisten eller den frivillige brandmand, siger Bent Isager-Nielsen.

Begrebet stammer fra USA.

Forbundspolitiet FBI introducerede ordet seriemorder. I begyndelsen indgik det i definitionen, at der skulle være begået tre drab. Siden ændrede det sig til mindst to drab, fortæller Bent Isager-Nielsen.

Desuden optræder det som et afgørende karakteristisk træk, at gerningsmanden har såkaldte nedkølingsperioder, før han slår til igen.

Senere begyndte fagfolk at tale om seriekriminelle om for eksempel brandstiftere og voldtægtsforbrydere, der begår flere forbrydelser.

Motivet kan som regel forbindes til spænding eller noget seksuelt.

- Vi har haft masser af serieforbrydere i Danmark, siger Bent Isager-Nielsen.

Andre typer er drevet af en sygelig trang efter opmærksomhed, tilføjer han.

For politiet er det en væsentlig nøgle for opklaringsarbejdet, at der kan være tale om en serieforbryder, pointerer den tidligere politiinspektør.

Skridt for skridt kan uopklarede sager, der ikke umiddelbart har noget særligt til fælles, måske knyttes sammen.

For eksempel ved hjælp af teleoplysninger, dna-spor, oplysninger om gerningsmandens adfærd og andet.

- De fleste serieforbrydere kender det geografiske område, de begår forbrydelser i, ganske godt. De har en slags comfort zone og ved, hvordan de kan komme væk, siger Bent Isager-Nielsen.

/ritzau/