Annonce
112

SF: Chikane mod politi skal under lup

Det er ikke altid fred og idyl, politibetjente møder, når de tager uniformen af.

Ifølge Politiforbundet føler et stigende antal politibetjente sig chikaneret i deres fritid.

Seneste eksempel er en kvindelig betjent, der havde fri, som sent lørdag eftermiddag blev udsat for grov chikane af to mænd i Aarhus.

Men hjælpen til den kvindelige betjent - og andre betjente, der bliver udsat for chikane - kan være langt væk.

For som lovgivningen er skruet sammen i dag, er politibetjente kun beskyttet mod chikane som hån eller skældsord, når de er på arbejde.

Men når de har fri, er der ingen særlig beskyttelse af dem.

Formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen (SF), er ikke afvisende over for at se nærmere på den nuværende lovgivning for at sikre bedre beskyttelse af landets betjente.

- Jeg kender ikke de juridiske argumenter for og imod, men jeg er i hvert fald indstillet på at kigge nærmere på det. Jeg synes, det er et forslag, som man kan overveje at gå videre med, siger Karina Lorentzen til Ritzau.

Hun henviser til, at Politiforbundet på nuværende tidspunkt er i gang med at kortlægge problemets omfang.

I samme ombæring opfordrer hun dem til også at registrere det, der ikke er strafbart i dag - eksempelvis overvågning og uønsket kontakt.

- Vi skal have et overblik over, hvordan det rent praktisk ser ud i den virkelige verden. Og så må vi overveje om, der skal ske noget på baggrund af det, siger retsformanden.

Næstformanden for Politiforbundet, Claus Hartmann, har tidligere udtalt til politiets fagmagasin, Dansk Politi, at de i forbindelse med kortlægningen er i kontakt med politikerne om en mulig lovændring.

Politiet har i dag ikke nedskrevne procedurer for, hvordan chikane skal håndteres, hvilket betyder, at de forskellige politikredse griber problematikken meget forskelligt an.

I Østjylland køres der eksempelvis nultolerance, hvilket har betydet, at antallet af sager er bragt ned fra i omegnen af 28 sager om måneden til i snit ni.

- For at komme problemet til livs, kræver det også en ledelse, der er opmærksom på problemet. Derfor opfordrer jeg andre kredse til at lade sig inspirere af Østjylland Politi, siger Karina Lorentzen.

Rigspolitiet har tidligere sagt, at man vil vurdere behovet for en national kortlægning af problemet - ligesom Politiforbundet altså er i gang med.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem