Efter computere er blevet stjålet fra skole netop som sommerferie er startet, er elektronikken nu gemt væk resten af ferien.
En noget ærgerlig skoleleder på Maribo Skole, Henrik Andreasen, har efter weekendens indbrud på Borgerskoleafdelingen, besluttet, at al elektronik på alle afdelinger skal fjernes.
Således er der ikke nogen computere eller andet elektronik, der er værd at stjæle på hverken Østofte-, Blæsenborg-, Center- eller Borgerskoleafdelingen.
Elektronikken er gemt væk på et hemmeligt sted, til de der retteligt skal bruge det, eleverne, vender tilbage fra ferien.