Bil totalskadet efter påkørsel af lade
En 29-årig mand fra Holeby slap heldigt fra et uheld i døgnets første timer.
Den 29-årige kørte i spirituspåvirket tilstand ad Skelstrupvej ved Maribo omkring klokken 01.30, hvor han mistede kontrollen over sin bil. Bilen påkørte hjørnet af en lade, hvilket fik en mur til at styrte ned over bilen.
Mens bilen blev totalskadet, så slap den 29-årige forholdsvis heldigt fra uheldet. Han skulle efterfølgende sys i ansigtet, og han havde fået et mindre fraktur på kraniet, men det kræver ikke behandling. Til gengæld kan han se frem til en mere alvorlig samtale med politiet.