Annonce
112

Snigsex med fulde kvinder straffes billigt

Dommere foreslår, at straffen for snigsex skal nærme sig voldtægt. I dag er der stor forskel.

Der er markant forskel på straffen til de mænd, der har sex med kvinder mod deres vilje.

Gerningsmænd, der sniger sig til samleje med sovende påvirkede kvinder, slipper langt billigere end dem, der bruger vold eller trusler for at nå deres mål.

Det konkluderer to landsdommere, der lægger op til, at forskellen på straf for de to former for overgreb skal gøres mindre.

"En sådan meget markant forskel er i dag næppe velbegrundet", skriver de to dommere, Norman E. Cleaver og Henrik Gam, i Ugeskrift for Retsvæsen.

En gennemgang af en række konkrete sager viser, at niveauet for en fuldbyrdet voldtægt typisk ligger på halvandet års fængsel, hvis offer og overfaldsmand kender lidt til hinanden i forvejen.

Men en mand, der sniger sig til samleje med en kvinde, der er gået omkuld på grund af druk eller stoffer, risikerer til gengæld kun omkring fire måneder.

Den forskel kalder de to landsdommere for "endog meget stor" og "påfaldende".

Både i Norge og Sverige har man indenfor de seneste år ændret straffeloven, så de to former for overgreb sidestilles. Og de to dommere lægger op til, at vi i Danmark gør noget lignende.

I øjeblikket er Straffelovrådet ved at se på netop spørgsmålet om straffen for sædelighedsforbrydelser.

Ifølge formanden, landsretspræsident Bent Carlsen, er man opmærksom på forskellen mellem de to overgreb.

- I dag kan du straffes for voldtægt, hvis du hensætter en kvinde i hjælpeløs tilstand. Altså hvis du drikker hende fuld og voldtager hende. Men hvis man først gør det, når hun er i en hjælpeløs tilstand, så bliver man straffet en del mildere, siger han.

Han forventer, at rådet afslutter sine overvejelser til sommer næste år.

- Vi skal se, om strafniveauet er fornuftigt. Men også om man skal udvide voldtægtsbestemmelsen til både at være, når man hensætter nogen i en hjælpeløs tilstand, og når man udnytter den, siger han.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem