Annonce
112

Søren Pape afviser DF-krav til ny Tibetkommission

Under besøget af præsident Hu Jintao i 2012 sørgede politiet for, at han ikke så tibetanske flag eller andre ytringer. Klart ulovligt, har kommission, som nu gennedsættes, fastslået. Foto: Keld Navntoft/arkiv/Ritzau Scanpix

Regeringen er klar med sin opgave til Tibetkommissionen. "Det holder ikke en meter", siger DF-ordfører.

Fuldstændig uacceptabelt og helt utilstrækkeligt.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, om den opgave, som regeringen stiller Tibetkommissionen, der nu nedsættes på ny.

Partiet har ikke fået opfyldt sit ønske om også at få en undersøgelse af, om der bevidst blev spændt ben for den første kommission. Det gælder for eksempel, om Udenrigsministeriet i første omgang bevidst ikke udleverede alt materiale, som kunne være relevant.

Onsdag har justitsminister Søren Pape Poulsen (K) offentliggjort den endelige opgavebeskrivelse til kommissionen. Teksten i kommissoriet svarer stort set fra ord til andet til det udkast, som ministeren offentliggjorde 21. juni.

- Det holder ikke en meter, lyder det fra Peter Kofod Poulsen.

Han siger, at han er skuffet over, at justitsministeren ikke har efterkommet ønsket fra blandt andet Dansk Folkeparti.

- Skal vi så om to år, når Tibetkommission nummer to er færdig, så igen diskutere, om det skal undersøges, om nogen i Udenrigsministeriet aktivt besluttede ikke at udlevere materiale til kommission nummer et?

- Det er ikke en juleleg at nedsætte en kommission. Det ærgrer mig, siger Peter Kofod Poulsen.

I regeringens kommissorium rulles spørgsmålet om myndighedernes opførsel over for den første kommission ud over sidelinjen.

Først når kommissionens undersøgelse er færdig, vil der "blive taget stilling til, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse af de undersøgte myndigheders håndtering af udleveringen af materiale til Tibetkommissionen og samarbejdet med kommissionen herom", hedder det.

Den genfødte kommission ventes i øvrigt at komme med et resultat efter to år.

Den første kommission så på tre kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014. Konklusionen lød i december sidste år, at politiet klart havde overtrådt Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Politiloven ved statsbesøget i 2012.

Borgere blev hindret i at ytre sig og i at demonstrere. Betjente tog tibetanske flag dem eller skjulte borgerne, så den prominente gæst ikke kunne se dem.

Politiets ulovlige handlinger skete på grund af en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og PET havde skabt, fastslog kommissionen. I øvrigt blev Folketinget i tre år vildledt om indgrebene.

Den nye kommission skal grave længere tilbage i tiden. Nemlig fra 1995 og frem.

Også denne gang skal det afdækkes, om der blev fandtes ordrer om ulovlige indgreb - og om andre myndigheder påvirkede politiet ved at komme med opfordringer, henstillinger eller instruktioner.

Den nye undersøgelse skyldes blandt andet, at Rigspolitiet i forsommeren pludselig fandt materiale, som måske kunne have været relevant for undersøgelsen.

Desuden har P1 Orientering afsløret, at Udenrigsministeriet faktisk havde mere materiale, end der i første omgang blev udleveret.

Endelig har pensionerede politifolk udtalt, at man også før 2012 greb ind ved kinesiske besøg.

  • Kinas præsident blev skånet for demonstrationer
    Under besøget af præsident Hu Jintao i 2012 sørgede politiet for, at han ikke så tibetanske flag eller andre ytringer. Klart ulovligt, har kommission, som nu gennedsættes, fastslået. Foto: Keld Navntoft/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem