Vestre Landsret skal behandle sag om Løkken Sparekasse i 2018 og 2019. Erstatningskravet er 275 millioner.
Kalenderen vil sige 2019, før der er afsagt dom i en af de store retssager om krakkede pengeinstitutter.
Det står klart, efter at Vestre Landsret for nylig har fastlagt en køreplan for behandlingen af sagen om Løkken Sparekasse.
Retssagen indledes i oktober 2018, og det sidste af de cirka 40 retsmøder ventes at blive afholdt i februar 2019, oplyser landsretten til Ritzau.
Derefter vil der gå nogen tid, før dommen foreligger.
Den tidligere direktør Poul Blicher Johnsen, bestyrelsesformand Poul Sørensen og næstformand Leo Christoffersen er sammen med revisionen stævnet af Finansiel Stabilitet.
Påstanden er, at de er ansvarlige for tab på 275 millioner kroner i Løkken Sparekasse, som gik ned i begyndelsen af 2009. Direktøren blev bortvist i februar samme år.
I alt har Finansiel Stabilitet - det statslige såkaldte skraldespandsselskab - rejst syv forskellige erstatningssager efter striben af kollaps ovenpå finanskrisen.
Den første blev afgjort i oktober af Østre Landsret. Finansiel Stabilitet kom ikke igennem med påstanden om, at den lille velhaverbank Capinordic Bank generelt blev drevet på en uforsvarlig facon.
Kravet lød på 400 millioner kroner, men landsretten slog fast, at der "kun" skulle erstattes tab for cirka 90 millioner kroner i en række konkrete engagementer.
For nylig indledte Østre Landsret sagen om Roskilde Bank, og i foråret kommer turen til Amagerbanken.
Retsopgøret har et enormt omfang og koster mange advokattimer.
Regningens omfang får man et indtryk af i den seneste årsrapport fra Finansiel Stabilitet. Til og med 2014 har det statslige selskab betalt 148 millioner kroner til advokater i de såkaldte ansvarssager. Dertil kommer alle de sagsøgtes regninger.
Men opgøret trækker altså ud i årevis, viser berammelsen af sagen om Løkken Sparekasse, som tilsyneladende afgøres sidst eller næstsidst af de syv.
I en advokatundersøgelse bestilt af Finansiel Stabilitet hed det, at sammenbruddet i sparekassen blandt andet skyldes en høj risikoprofil og mangelfuld kreditstyring.
Sparekassen besluttede at kaste sig ud i meget store udlån uden at have en kreditorganisation og kreditsagsbehandling, som kunne håndtere udlånene, lød det.
Facit var sørgeligt: Der blev foretaget nedskrivninger på cirka 950 millioner kroner ud af et samlet udlån på knap 1,5 milliarder kroner.