Bilist fra Skagen lod sig ikke stoppe
Ved en rutinekørsel opdagede politiet natten til søndag en spiritusbilist på Langs Vejlevej ved Rødby. Føreren af bilen er en 46-årig mand fra Skagen, som mistænkes for spirituskørsel. Han bliver kørt til en læge, som udtager en blodprøve, der viser, at manden har så meget alkohol i blodet, at han ikke må køre bil. Det budskab har han åbenbart ikke forstået, for en time efter bliver han igen stoppet af politiet. Denne gang er han nået til Kramnitse. Han får igen taget en blodprøve og bliver herefter løsladt.