Kørte mod færdselsretning påvirket og uden førerret i stjålen bil.
Formentlig for at undgå en af politiets færdselskontroller på Dronninghave rasteplads vendte en 36-årig mand fra Borre fredag aften klokken 21.25 sin bil og kørte mod færdselsretningen på Sydmotorvejen, så han kørte sydgående i den nordgående kørebane.
Ved Guldborg blev bilen standset, og den 36-årige fører blev anholdt og sigtet for at have forvoldt fare for liv eller førlighed. Han blev også sigtet for at køre i påvirket tilstand, for ikke at have noget kørekort og for brugstyveri. Den sidste sigtelse kom med på opremsningen af ulovligheder, fordi bilen han kørte i, var stjålet.