Annonce
112

Spritbilist med promille på 1,88 kørte to personer ihjel

En særdeles blodig trafikulykke på Mors kostede i juni to mennesker livet. En 39-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab og hensynsløs kørsel. Foto: Free/Colourbox/arkiv

39-årig forvoldte to personers død, da han med en promille på 1,88 kørte langt over den tilladte hastighed.

To personer blev dræbt ved en ualmindelig blodig trafikulykke 10. juni på Limfjordsøen Mors.

Ulykken skete på Vestmorsvej kort før klokken 21, og da politi og ambulance kom frem, fandt de to omkomne - en 30-årig kvinde og en 53-årig mand.

En 39-årig mand er onsdag i Retten i Holstebro, hvor han er tiltalt for uagtsomt manddrab og særlig hensynsløs kørsel.

Vidner forklarer, at den tiltalte foretog en yderst hasarderet overhaling i sin sølvgrå Mazda.

Han kørte mindst 123 kilometer i timen på strækningen, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Overhaling er forbudt, fordi der er en bakketop forude.

Alligevel foretog han overhalingen, som endte fatalt.

Da bilen trak ud, torpederede den bagenden af en forankørende bil. Den 39-årige mistede herredømmet over bilen, som kolliderede frontalt med en modkørende bil.

Den tiltalte erkender sig skyldig ved retsmødets begyndelse.

Han forklarer, at det var fredag aften, og at han sammen med to andre bofæller havde fejret weekendens komme med øl og vodka.

Han mener at have drukket seks øl med hver en halv liter samt noget vodka.

En blodprøve efter ulykken viste, at han havde en promille på 1,88.

- Jeg kan ikke huske noget fra den aften, men jeg erkender det, politiet har lagt frem og dokumenteret, siger manden, der har polsk baggrund, via sin tolk i retten.

Han mistede det ene ben ved ulykken og går nu med en benprotese.

Den ene af de to dræbte sad på bagsædet i den bil, som den tiltalte førte. Den anden person var en ung kvinde, som førte den modkørende bil.

Anklager Camilla Berg mener, at den tiltalte skal idømmes mindst tre års fængsel og ubetinget frakendelse af førerretten.

- Tiltalte var udmærket klar over, at han var spirituspåvirket, da han satte sig ind i bilen. Han søgte ikke at liste hjem i bilen, men kørte på en hensynsløs måde, siger Camilla Berg.

Anklageren kræver ham også udvist til sit hjemland, Polen.

Den tiltalte har i tre et halvt år boet i Danmark og arbejdede indtil for nylig som svejser hos en virksomhed på Mors.

Han har ikke familie i Danmark, men en kæreste og to børn i Polen. Han protesterer over anklagerens påstand om udvisning.

Dommeren og de to domsmænd ventes at fælde dom i sagen onsdag eftermiddag.

  • Trafikuheld ulykke FREE
    En særdeles blodig trafikulykke på Mors kostede i juni to mennesker livet. En 39-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab og hensynsløs kørsel. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele