Torsdag aften deltog både Skat og betjente fra færdselspolitiet og udlændingekontrolafdelingen i en kontrolaktion ved Gedser.
I tidsrummet mellem klokken 16.30 og 17.45 blev der standset en række køretøjer, som kom i land fra færgen. Ud af de i alt 54 biler, fem busser og 11 lastbiler blev en sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon og en for forkert belæsning.
Aktionen fortsatte lidt senere på aftenen. Og på omkring tre kvarter blev 49 biler, 26 lastbiler og en enkelt bus standset og tjekket. En bilist blev skrevet for kørsel uden førerret, fire for overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne og en enkelt for ulovlig omgang med hittegods.