Nogle lovændringer gør straffeloven uklar og forringer retssikkerheden, mener Justitia i en ny analyse.
Slut! Forbudt! Sådan lyder det jævnligt fra politikerne på Christiansborg. Siden 2000 har de proppet en del nye kriminelle handlinger ind i straffeloven.
Der er siden indført 20 nye strafbare forhold, og samtidig er der i 46 tilfælde sket en udvidelse af allerede eksisterende bestemmelser.
Optællingen er foretaget af tænketanken Justitia, der i alt har noteret 83 ændringer af straffeloven i perioden.
Lempelser og ophævelser kan tælles på én hånd. For eksempel har Folketinget skrottet § 255. Ifølge den kunne mænd straffes, hvis de ikke gav den fornødne hjælp til kvinder, de havde besvangret uden for ægteskab. Ingen blev tiltalt for forbrydelsen, som derfor blev lempet ud af straffeloven.
Men tendensen er altså, at mere og mere gøres strafbart.
- Vi siger ikke, at det hele er en katastrofe, siger direktør Jacob Mcgangama fra Justitia.
De nye strafbestemmelser handler især om terrorisme, seksualforbrydelser og økonomisk kriminalitet. Og i flere tilfælde er de velbegrundede.
For eksempel nærmest råber den teknologiske udvikling på en reaktion, mener direktøren. I analysen nævner han for eksempel en ny bestemmelse om elektronisk pengefalsk.
Andre gange tvinger konventioner Danmark til at justere straffeloven.
- Men nogle ændringer har gjort det mindre gennemskueligt, hvad der er forbudt. Og det er problematisk, fordi straffeloven bør være så klar som mulig, siger Jacob Mcgangama.
Imam-loven griber ind i ytringsfriheden og hører ifølge ham til i den problematiske kategori. I forbindelse med religiøs oplæring er det blevet strafbart at billige tvang, incest, vold, drab og terror.
Hele straffeloven står i øvrigt foran en revision. VLAK-regeringen vil nedsætte en kommission, der skal skabe en mere tidssvarende lov. Den skal være i bedre overensstemmelse med danskernes retsfølelse, hedder det i regeringsgrundlaget.
- Vi anbefaler, at kommissionen også vurderer konsekvenserne for retssikkerheden, når man øger kriminaliseringen, siger Jacob Mcgangama.
I analysen har Justitia kun kigget på udviklingen i de seneste 17 år. Det vil være oplagt, mener Mcgangama, at kommissionen laver en mere omfattende undersøgelse af udviklingen i forhold til tidligere perioder.
I Justitsministeriet har man ikke noget bud på, hvornår kommissionen vil blive nedsat. Men ved sin tiltrædelse angav Søren Pape Poulsen (K) retningen:
- Der bliver skærpede straffe over hele området, sagde han.
-
Mere og mere gøres strafbart. Nogle ændringer af straffeloven er helt forståelige, mener tænketanken Justitia, som dog alligevel opfordrer politikerne til tilbageholdenhed (arkivfoto). Foto: Free/Politiet
