Bil nedlagde el-skab på Gedser Landevej - og brød i brand.
Et dramatisk færdselsuheld i aftes mørkelagde Gedser, idet en bil nedlagde et el-skab. Bilen brød i brand, men samtidig blev strømmen til byen afbrudt, og der kom først strøm senere, da SEAS-NVEs tilkaldte folk havde været på arbejde.
Politi, Falck og brandvæsen blev alarmeret klokken 21.17. Uheldet var sket ved Gedser Landevej 73, Her kørte en 68-årig mand fra lokalområdet i sydlig retning, da han af ukendt årsag kører over i venstre kørebanehalvdel, hvor han først rammer el-skabet, derefter et hus og en parkeret bil, som bliver skubbet over i en campingvogn.
Ifølge politiet opstod der ved påkørslen brand i bilen. Bilisten blev kørt til sygehuset i Nykøbing F. til et grundigt tjek. Der var ikke tale om spirituskørsel, oplyser politiets vagthavende.