Annonce
112

Svensker nægter kendskab til drabsplan: - Han var et godt menneske

Der er afsat otte retsdage i Københavns Byret til at føre drabssagen mod de to tiltalte svenskere. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
21-årig erkender, at han var til stede ved påstået bandedrab i København, men nægter kendskab til planen bag.

Han var til stede, men vidste ikke noget om, at der skulle begås et drab.

Sådan lyder det torsdag i Københavns Byret fra en 21-årig mand, der er både dansk og svensk statsborger. Han er den ene af to yngre mænd, der er tiltalt for drab i en sag om det, som politiet mener har været en handling begået som led i en svensk bandekonflikt.

De to tiltalte er fra Sverige, mens den ene altså også er dansk statsborger. Den dræbte - Salam Al-Jawahiri - var også svensker, men boede i København. Drabet skete på Kaalundsgade i København lidt over klokken 20.30 fredag 4. februar sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På overvågningsbilleder, der torsdag blev vist i retten, kunne man se, hvordan Al-Jawahiri - åbenlyst uvidende om, hvad der snart ville ske - kom gående på et fortov med to personer bag sig.

Herefter blev Al-Jawahiri koldblodigt skudt i baghovedet fra nært hold. Der blev affyret mindst ét skud mere mod Al-Jawahiri, inden de to personer løb væk.

Politiet mener ikke, at det var den 21-årige, der affyrede skuddene, men at han var med til planlægningen af drabet og også spillede en rolle i udførslen af det.

Det afviser den 21-årige blankt. Men han erkender altså, at han var til stede på Kaalundsgade.

- Jeg kendte Salam, han var et godt menneske. Jeg havde ikke hørt, at nogen ville ham noget ondt. Jeg har ikke taget del i nogen planer mod ham, siger den 21-årige, der er fra Malmø og taler svensk. Han har derfor en tolk ved sin side i retten.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at de to tiltalte har tilknytning til en svensk bande, der er kendt som Holmagrupperingen og/eller Imad-gruppen, mens Al-Jawahiri menes at have haft tilknytning til en anden bande, Krocksbäcksgrupperingen.

Den 21-årige afviser, at han har været del af nogen bandekonflikt, og siger, at han slet ikke har kendt til, at der på gerningstidspunktet skulle have været en igangværende konflikt.

I dagene op til drabet var den 21-årige i København, og på dagen for drabet var han sammen med Al-Jawahiri. Det var der ifølge den 21-årige ikke noget usædvanligt ved. Han havde flere gange før mødtes med Al-Jawahiri og var ofte i København.

4. februar omkring klokken 20.20 satte den 21-årige sig sammen med en anden person ind i Al-Jawahiris bil ved Københavns Hovedbanegård, efter at de var ankommet med tog fra Sverige. Planen var ifølge den 21-årige, at de - han og Al-Jawahiri - skulle på vandpibecafé.

- Vi skulle bare hænge ud og hygge os og også tale lidt forretning. Der var normal stemning i bilen. Efter at have parkeret bilen gik vi og talte sammen.

- Så hørte vi et højt smæld. Det begyndte at ringe for mine ører. Det føltes som om, noget ramte mig, og der var noget instinktivt i mig, der sagde, at jeg skulle stikke af, siger den 21-årige, der hverken ved eller så, hvem der skød.

Det er politiets opfattelse, at det er den anden tiltalte - en 20-årig mand - der affyrede skuddene, som dræbte Salam Al-Jawahiri.

Den 20-årige afgav ikke forklaring torsdag, og der kom ikke ret meget klarhed over de to tiltaltes relation til hinanden, da den 21-årige igen og igen insisterede på ikke at navngive eller tale om andre end sig selv og sin egen ageren.

Der er afsat otte dage frem til starten af november til at føre nævningesagen.

/ritzau/

  • Domsafsigelse i sag om skudangreb i Field''s
    Der er afsat otte retsdage i Københavns Byret til at føre drabssagen mod de to tiltalte svenskere. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder