En svensker, der smuglede to militære våben til Danmark, vil nu have Højesteret på banen for at få vurderet, om han blev udsat for en ulovlig efterforskning.
Forbrydelsen kom i stand efter en amerikansk efterforskning, som dansk politi, Politiets Efterretningstjeneste, blev sat til at føre til dørs.
På en parkeringsplads i Rødovre modtog en forklædt PET-agent en stor sportstaske, som svenskeren kom slæbende med. Tasken indeholdt en panserværnsraket og et AK 47-gevær.
Imidlertid har Københavns Byret fastslået, at amerikanerne i kulissen havde fremprovokeret forbrydelsen - hvilket er en metode, som er forbudt i Danmark.
Det mener også svenskerens forsvarer, advokat Henrik Dupont Jørgensen, som nu har bedt Procesbevillingsnævnet om at sende sagen videre til Højesteret.
Den indeholder nemlig et vigtigt principielt spørgsmål, lyder det.
- Vi må forvente, at dansk politi i fremtiden bliver inddraget i flere og flere udenlandske agentaktioner, og det er derfor vigtigt at få afklaret, hvorvidt dansk politi må medvirke til videreførelse af agentaktioner, som efter danske forhold ville være ulovlige, mener Henrik Dupont Jørgensen.
Hans klient var blevet hyret som kurér af den svenske restauratør Paul Mardirossian, som det amerikanske politi havde lokket i en fælde.
Mardirossian ønskede at importere store mængder kokain fra Sydamerika, men han fik ikke lov til at betale med penge.
I stedet krævede hans modpart i forretningen betaling i form af militære våben, som skulle videre til den colombianske guerillabevægelse Farc. Senere viste partneren sig imidlertid at være civil agent i tjeneste for det amerikanske narkopoliti.
De to våben, som svenskeren bragte til Rødovre, var tænkt som en vareprøve.
Københavns Byret har fastslået, at forbrydelsen faktisk blev skabt af de amerikanske myndigheder. Hvis det ikke var for den amerikanske civile agents ivrige arbejde, ville lovovertrædelsen næppe være sket. Derfor blev svenskerens straf reduceret til et år og tre måneder.
Men dommerne i Østre Landsret har en helt anden vurdering. Tidligere i juli fastslog de, at der ikke er et problem med politiets metoder.
Svenskeren havde ikke direkte kontakt med den amerikanske civile agent, fastslog de. Han traf selv beslutning om at begå forbrydelsen, og straffen blev så forøget til fængsel i tre år.
Der går formentlig nogle uger, før Procesbevillingsnævnet afgør, om Højesteret skal have det sidste ord.
/ritzau/