Straffe for hackerangreb er ganske sjældne i Danmark, og derfor pønser forsvarer på en tur i Højesteret.
Med bøjet ryg og en hånd for panden modtog den svenske internetaktivist Gottfrid Warg onsdag adskillige slag fra det danske retssystem.
I Østre Landsret startede et enigt nævningeting dagen med at kende 30-årige Warg skyldig i danmarkshistoriens største hackersag.
Over middag satte nævninger og dommere endnu et slag ind ved at idømme den langskæggede computernørd tre år og seks måneders fængsel.
Samtidig udvises han fra Danmark.
Straffen er en stadfæstelse af den dom, som Retten på Frederiksberg sidste år nåede frem til for det storstilede hackerangreb på personfølsomme registre hos statens it-leverandør CSC.
Men på trods af det insisterende retssystem overvejer svenskeren nu endnu en tur i retten.
- Den eneste retspraksis, der er i Danmark på området, er seks måneders fængsel. Så det her er en syvdobling af straffen, og det giver anledning til at tænke, om ikke Højesteret skal have lov at kigge på sagen, siger den dømtes forsvarer, Luise Høj.
De seks måneders fængsel, som advokaten henviser til, blev endda uddelt i samme sag, da den var under behandling i byretten.
Her gik straffen til en i dag 22-årig dansker, JKT, der blev dømt for et mislykket forsøg på hacking forud for det egentlige angreb.
Hackerangrebet mod CSC stod på fra april 2012 til august samme år, hvor der blev stjålet oplysninger fra flere offentlige registre - herunder CPR-registret, politiets kriminalregister og det såkaldte SIS-register over internationalt efterlyste personer.
Svenskeren har hele tiden medgivet, at hans computer blev brugt til hackerangrebet. Alligevel har han holdt på sin uskyld med henvisning til, at hans computer var fjernstyret, men det tror det danske retssystem altså ikke på.
Både byretten og landsretten afviste dog at dømme ham udelukkende på baggrund af den omstændighed, at materiale fra hackerangrebet var fundet på Wargs computere, og det er Luise Høj tilfreds med.
- Det vigtigste er, at retten når frem til, at man ikke kan udelukke fjernstyring. Man kigger i stedet på andre beviser, og på den måde lader man tvivlen komme den tiltalte til gode, påpeger den skuffede advokat.
Anklager Anders Riisager havde i øvrigt krævet en straf på mindst fem års fængsel, mens Luise Høj talte for, at et år bag tremmer ville være rimeligt.