Svensker vil klage til Strasbourg over dansk dom om 83 pistoler

En svensk-ungarsk mand ønsker at klage over Danmark, efter at han forleden blev dømt som grov kriminel, der bestilte i alt 83 pistoler i handler indgået på nettet.

Det oplyser advokat Henrik Dupont Jørgensen, der netop har forsvaret manden i Højesteret.

- Jeg ved, at min klient ønsker at indbringe sagen for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, siger advokaten.

Andreas Andras Kassai, der har boet i Göteborg, fik den strengest mulige straf for våbenhandel, da han blev idømt fængsel i otte år.

Sagen er også usædvanlig, fordi politiet under efterforskningen brugte agenter - det vil sige, at forklædte betjente deltog i kriminalitet.

Det var ved forhandlinger på en af markedspladserne på de mørke sider på internettet, Dark Web, at han i 2019 aftalte at købe de mange skydevåben.

Dark Web er et sted, hvor meget få bruger deres rigtige navne. Hvor kommunikationen er krypteret. Og hvor betaling sker i bitcoin, når der for eksempel handles narko eller våben.

Alexandrea og Matt stod bag butiksvinduer med tilbud om salg, og Jim Brandt var ivrig efter at købe.

Senere viste det sig, at sælgerne var politifolk i en amerikansk politienhed. Leverancer blev aftalt til at finde sted i Danmark, først i Vamdrup og senere på rastepladsen Ejer Bavnehøj. Og til sidst lykkedes det for politiet at sætte lighedstegn mellem Jim Brandt og Andreas Kassai i Göteborg.

Når politiet bruger agenter og medvirker i kriminalitet, bliver dommerne i de følgende straffesager stillet over for et spørgsmål, de normalt ikke får: Var det i virkeligheden politiet, der pressede på eller skabte lovovertrædelsen?

I Højesteret forlangte Kassai og tre af hans hjælpere at blive frifundet med en påstand om, at han var blevet lokket af politiet til at begå forbrydelserne.

- Man har bedømt et forløb, der havde sin oprindelse i et juridisk ingenmandsland, nemlig på Dark Web. Og min pointe har været, at myndighederne derefter besluttede at videreføre forløbet, så det blev til en lovovertrædelse i Danmark, siger advokat Henrik Dupont Jørgensen.

Tidligere har byret og landsret slået fast, at metoden med butiksvinduer eller såkaldte honeypots ikke er mulig efter danske regler om politiets brug af agenter. Dette nævnes dog slet ikke i Højesterets dom.

- I stedet har dommerne konstateret, at der ikke er sket en overtrædelse hverken i forhold til Menneskerettighedsdomstolens praksis eller i forhold til den danske retsplejelov. Især fordi der - i modsætning til mit synspunkt - ikke skete en ulovlig provokation af min klient, siger advokat Henrik Dupont Jørgensen.

Specialanklager Anne Risager, der i Højesteret har talt om Kassais kriminelle energi, erklærer sig "meget tilfreds med dommen". Også selv om hun ikke fik medhold i sit krav om at få sprængt strafferammen.

- Dommen siger efter vores opfattelse ikke noget nyt om agentreglerne. Den følger tidligere praksis i sager, som bygger på agentaktioner i udlandet. Der har for eksempel tidligere været sager i Højesteret, hvor de amerikanske narkotikamyndigheder havde iværksat agentaktioner, som blandt andet gik ud på levering af våben som betaling for kokain, siger Anne Risager.

På tilhørerpladserne i Højesteret sad både en ungarsk og en svensk advokat. Samtidig var Kassai under massiv bevogtning. Flere end ti betjente var placeret dels inde i retslokalet og rundt om bygningen.

I Menneskerettighedsdomstolen afvises langt de fleste klager over krænkelser. Kun få procent bliver behandlet i realiteten.

/ritzau/