Annonce
112

Syrer tiltalt for bombeplaner i København dømmes onsdag

Der falder onsdag formiddag dom i sagen, hvor en 21-årig syrer er tiltalt for at planlægge et bombeangreb i København. Foto: /ritzau/Karl-josef Hildenbrand/arkiv

I sag, hvor en ung syrer i Tyskland er tiltalt for at planlægge et angreb i København, afsiges der dom onsdag.

Tog en 21-årig syrer i november sidste år fra Sydtyskland til Danmark for selv at udføre et bombeangreb i København, eller var han blot medhjælper?

Det spørgsmål vil landsretten i sydtyske Ravensburg besvare onsdag formiddag, når der afsiges dom i sagen klokken 11.15.

Det oplyser dommeren i sagen tirsdag.

Den unge syrer, der kom til Tyskland som flygtning i 2015, forsøgte 19. november sidste år at passere den danske grænse ved Rødby med en rygsæk, der indeholdt godt 17.000 tændstikker, 17 batterier, en pakke fyrværkeri, to køkkenknive og seks walkie-talkier.

Han blev dog afvist ved grænsen, fordi han ikke havde gyldige rejsepapirer på sig.

Det danske politi sendte ham derfor tilbage til Tyskland, hvor rygsækken blev konfiskeret. Syreren blev sendt tilbage til Biberach, hvor han boede på et asylcenter.

Efterfølgende blev han anholdt, og han har siden siddet varetægtsfængslet.

I sin procedure tirsdag lagde statsanklageren vægt på, at han med sikkerhed ser den anklagede syrers handlinger som opløb til selv at ville gennemføre angrebet.

Det baserer anklageren blandt andet på en række breve, der kan kategoriseres som afskedsbreve. De blev fundet på den anklagedes HTC-telefon.

Samtidig stikker det ifølge anklageren i øjnene, at den 21-årige syrer blot havde en enkeltbillet på sig, intet skiftetøj med og næsten ingen penge.

Forsvareren i sagen bemærker omvendt, at man ikke med sikkerhed kan afgøre, om det er det ene eller det andet, der er tilfældet, hvorfor der er usikkerhed om hensigterne.

Han påpeger desuden, at den anklagede aldrig tidligere havde været i Danmark. Han kendte derfor heller ikke København, hvor han angiveligt skulle mødes med sin kontakt.

Det andet kardinalpunkt i sagen synes at være, hvorvidt, der skal dømmes efter straffereglerne for unge eller for voksne.

Det fremlagde to psykologer argumenter for og i mod i løbet af tirsdagens retsmøde. Mellem statsanklageren og forsvarsadvokaten er linjerne også trukket skarpt op.

Anklageren mener, at der har ligget så grundig planlægning og omtanke bag, at der bør dømmes efter strafferetlige principper for voksne. Blandt andet beviser afskedsbrevene ifølge anklageren et meget klart forsæt.

Forsvareren vurderer omvendt, at det taler for en behandling efter straffereglerne for unge, at den anklagede blot var 19 år, da han kom til Tyskland. Her havde han ikke længere omgang med familie og venner, og han talte ikke sproget.

Derudover har tiden i krigshærgede Syrien sat sine tydelige spor hos den anklagede, lyder hans vurdering.

Også det bliver der taget stilling til ved domsafsigelsen onsdag.

  • Retssag i Tyskland mod terrormistænkt syrer
    Der falder onsdag formiddag dom i sagen, hvor en 21-årig syrer er tiltalt for at planlægge et bombeangreb i København. Foto: /ritzau/Karl-josef Hildenbrand/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar