Annonce
112

Syrienkriger fra Gellerup idømmes livstid for landsforræderi

2. maj kendte Københavns Byret 32-årige Ahmad Salem El-Haj skyldig i landsforræderi under særligt skærpende omstændigheder, i forbindelse med at han har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien. Torsdag er straffen blevet udmålt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ahmad El-Haj, der torsdag er idømt livstid for at kæmpe for Islamisk Stat i Syrien, anker til landsretten.

Den danske syrienkriger Ahmad Salem El-Haj, der stammer fra Gellerup, idømmes fængsel på livstid for landsforræderi. Han tilsluttede sig og kæmpede for Islamisk Stat i Syrien.

Det er et enigt nævningeting i Københavns Byret, som har besluttet at idømme ham den strengeste straf.

Ahmad Salem El-Haj blev 2. maj kendt skyldig i landsforræderi under særligt skærpende omstændigheder og at have overtrådt terrorparagraffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

El-Haj rejste til Syrien i 2013 via Tyrkiet, og dernede tilsluttede han sig og deltog han i kampe for Islamisk Stat, der kæmpede mod den danske stat. Han har dog ikke direkte deltaget i kampe mod danske styrker.

I begyndelsen var han tilknyttet en gruppe, "Khatiba 57", hvor også hans onkel var med.

Onklen, Jacob El-Ali, blev i efteråret som den første syrienkriger dømt efter landsforræderiparagraffen, da han erkendte sig skyldig og fik en dom på 14 års fængsel.

Retten gav ham en mildere straf, fordi han lagde kortene på bordet og fortalte om forhold, som politiet ikke i forvejen kendte til.

Den 32-årige Ahmad Salem El-Haj sidder i dag i kørestol, fordi han i 2017 blev såret i et bombeangreb i Syrien. Han kommer aldrig til at kunne gå, på nær helt kort med en rollator, har han forklaret.

Efter bombeangrebet i Syrien blev han smuglet ind i Tyrkiet sammen med sin kone og to børn.

Her blev han i december 2017 fængslet, og han fik en dom på fire år og to måneders fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

I november 2019 blev han udleveret til Danmark, og han har efter eget udsagn ikke set sin kone og børn i fire et halvt år.

I Danmark har han dog familie. Efter dommen krammer han og taler kort med familiemedlemmer, der er dukket op.

Dagens dom er kun et foreløbigt punktum i sagen. For Ahmad Salem El-Haj anker dommen til landsretten, da han vil frifindes for landsforræderi.

- Vi vil gerne anke til frifindelse, siger forsvarer Michael Juul Eriksen umiddelbart efter dommen.

El-Haj har erkendt at have tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien, men har sagt, at han ikke var klar over, at Danmark gik ind i koalitionen mod IS i 2014. Og derfor vil han frifindes for landsforræderi.

I sagen er El-Haj også dømt for at have forsøgt at hverve familiemedlemmer til Islamisk Stat. Desuden er han skyldig i et tilfælde af trusler om terror.

Det foregik tilbage i august 2013, hvor han sammen med andre skød til måls efter billeder af blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

/ritzau/

  • Københavns Byret behandler en straffesag om vold og uro i forbindelse med demonstrationer mod coronarestriktioner
    2. maj kendte Københavns Byret 32-årige Ahmad Salem El-Haj skyldig i landsforræderi under særligt skærpende omstændigheder, i forbindelse med at han har kæmpet for Islamisk Stat i Syrien. Torsdag er straffen blevet udmålt. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?