Annonce
112

Syrienkriger kræves idømt livstid for landsforræderi

Københavns Byret afgjorde 2. maj, at den 32-årige Ahmad Salem El-Haj er skyldig i landsforræderi. Tirsdag er der procedure om straf i sagen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

El-Haj kæmpede i Syrien mod styrker fra koalition mod IS, som Danmark var del af. Han kræves idømt livstid.

Landets strengeste straf. Fængsel på livstid.

Det mener anklagemyndigheden, at Ahmad Salem El-Haj skal idømmes i en sag, hvor han er kendt skyldig i landsforræderi i forbindelse med deltagelse i kamphandlinger for Islamisk Stat i Syrien.

Det fortæller anklager Marie Petersen i Københavns Byret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I vores sag er den strengeste straf livstid. Det er også den straf, som anklagemyndigheden mener, at tiltalte skal have, siger hun.

Tirsdag er der procedure om straf i sagen. Det er her, at både anklager og forsvarer argumenterer for, hvordan de mener, at straffen skal være.

Det var allerede 2. maj, at Ahmad Salem El-Haj blev kendt skyldig i landsforræderi under særligt skærpende omstændigheder.

Det blev han for at være rejst til Syrien, hvor han tilsluttede sig Islamisk Stat (IS) og blandt andet kæmpede mod styrker fra den koalition mod IS, som Danmark var del af.

Marie Petersen ser ingen formildende omstændigheder i sagen.

- Han har helt bevidst bosat sig midt i kalifatet med et ønske om at deltage i den væbnede konflikt, siger hun.

El-Haj rejste til Syrien i 2013 via Tyrkiet, og dernede tilsluttede han sig Islamisk Stat. I begyndelsen var han tilknyttet en gruppe, "Khatiba 57", hvor også hans onkel var med.

Onklen, Jacob El-Ali, blev i efteråret som den første dømt efter landsforræderiparagraffen, da han erkendte sig skyldig og fik en dom på 14 års fængsel.

Han blev dog i modsætning til nevøen ikke kendt skyldig i landsforræderi "under særligt skærpende omstændigheder".

Sagen mod Ahmad Salem El-Haj er mere grov, mener anklageren.

- Det er svært at forestille sig noget mere bestialsk end det, som tiltalte (El-Haj, red.) med sine handlinger har været med til at gennemtvinge, siger hun.

Ahmad Salem El-Haj blev udleveret til Danmark fra Tyrkiet i november 2019. Her havde han siddet fængslet siden december 2017, efter at han var blevet smuglet ind i landet med sin kone og sine to børn.

El-Haj var inden da blevet såret under et bombeangreb i Syrien. På grund af sine skader sidder han i dag i kørestol. Og han kommer ikke til at kunne gå, fortæller han. På nær med rollator på kort afstand.

Foruden landsforræderi er El-Haj kendt skyldig i en række andre forhold i straffelovens afsnit om terror. Han har blandt andet forsøgt at hverve familiemedlemmer til Islamisk Stat.

Desuden er han skyldig i et tilfælde af trusler om terror.

Det foregik tilbage i august 2013, hvor han sammen med andre skød til måls efter billeder af blandt andre tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Episoden blev optaget på video og delt på internettet sammen med en udtalelse, der blev indledt med: "Må Allah destruere dem alle sammen..."

I Tyrkiet er El-Haj allerede blevet idømt fire år og to måneders fængsel for at have tilsluttet sig IS, fortæller forsvarer Michael Juul Eriksen.

- Man skal trække det fra, han har fået i straf, idet det er fuldbyrdet, siger han.

Han lægger også vægt på, at sagen allerede har haft personlige konsekvenser for El-Haj og henviser blandt andet til, at han sidder i kørestol.

- Det vil være mit udgangspunkt, at man får en straf svarende til det, man har siddet varetægtsfængslet, siger Michael Juul Eriksen, der mener, at straffen maksimalt kan være 16 år.

El-Haj har siddet fængslet i Danmark i cirka tre et halvt år.

Retten afgør på torsdag klokken 13, hvilken straf Ahmad El-Haj skal idømmes.

/ritzau/

  • Københavns Byret behandler en straffesag om vold og uro i forbindelse med demonstrationer mod corona-restriktioner
    Københavns Byret afgjorde 2. maj, at den 32-årige Ahmad Salem El-Haj er skyldig i landsforræderi. Tirsdag er der procedure om straf i sagen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle