Annonce
112

Syv års fængsel til politiske brandstiftere

En stribe brandattentater mod pelsvirksomheder og mod politiets bygninger har i Østre Landsret torsdag udløst straffe på syv års fængsel til sagens to hovedmænd.

Landsretten har skærpet bedømmelsen af de påsatte brande, som skete i 2010 og 2011, i forhold til den tidligere dom fra Københavns Byret.

Det var ikke terrorisme, fastslog nævningetinget forleden, men sagen vurderes altså med stor alvor - også set i forhold til den tidligere dom.

To af mændene, Peter Jensen på 24 år og Frederiks Pryds på 25 år, er dømt for otte tilfælde af brandstiftelse og forsøg.

I byretten fik Pryds fængsel i seks et halvt år. Byretten gav også Jensen en lavere straf, men det skyldes, at han dengang blev fundet skyldig i færre forhold.

Med straffen på syv år har nævninge og juridiske dommere i høj grad lænet sig op ad kravet fra senioranklager Dorthe Vejsig. Hun havde bedt om otte år.

Derimod mente forsvarerne for de to mænd, at sanktionen burde ligge på fængsel i to eller tre år.

- Dommen viser, at det er en rigtig alvorlig brandsag, der er anlagt en skærpet vurdering, siger Dorthe Vejsig efter afgørelsen.

Hun har ment, at det politiske motiv til ildspåsættelserne mod for eksempel Kopenhagen Fur, Pelsbox Danmark, Saga Fur, Politiskolen og Nordea skal veje tungt - og det har landsretten altså nikket til.

Forsvareren for Frederik Pryds mente, at politiske holdninger ikke skal føre til en højere straf end i andre sager.

- Hvorfor skulle det være mere strafværdigt end i tilfældet med pyromanen, der sætter ild på, bare fordi man har lyst til det, spurgte advokat Jane Ranum.

Ved brandene skete der skader for cirka seks millioner kroner.

Tre andre unge mænd, Tobias Melsted Hansen, Daniel Holst Petersen og Anders Christtreu, er hver blevet straffet med fængsel i et år og ni måneder.

De forsøgte at sætte ild til Politiskolens træningssal, men blev anholdt. En af mændenes forsvarere afviste dog, at politik var den drivende faktor.

- Motivet var mere personligt. Jeg vil kalde det umodenhed og baseret på nogle personlige oplevelser, sagde advokat Martin Leth Hansen.

De strenge straffe skyldes ifølge en af forsvarerne, advokat Hugo Steinmetz, at sagen fra begyndelsen var "smurt ind i terrorsovs."

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem