Annonce
112

Tavs officer i videosag: Bøder åbner ikke min mund

"Jeg kommer ikke til at sige noget".

Så bastant lyder meldingen fra den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, selvom han skal betale ugentlige bøder på 500 kroner i et halvt år, fordi han ikke vil fortælle navnet på en kollega i den såkaldte videosag.

- Jeg kan ikke betale, så det kan ende med, at jeg må afsone, fordi jeg står frem, siger Anders Kærgaard til Ritzau og kalder kendelsen "helt ude i hampen".

Sagen drejer sig om påstået vildledning af Forsvarskommandoen i forbindelse med, hvad der skete under Operation Green Desert i det sydlige Irak i 2004, hvor irakiske soldater tæskede tilbageholdte, mens danske soldater så på.

Forsvarskommandoen har flere gange hævdet, at der ikke var lyd- eller billedoptagelser under operationen.

Men det passer ikke, og derfor undersøger auditørerne nu, om den daværende øverstkommanderende i Irak, John Dalby, bevidst eller groft uagtsomt har givet forkerte oplysninger til Forsvarskommandoen.

Anders Kærgaard beskylder John Dalby for at lyve om optagelserne, og Kærgaard hævder, at Dalby hele tiden har vidst, at optagelserne fandtes.

- Dalby laver evalueringsrapport, da jeg viser ham klippet med de irakere, der får hug. Vi beslutter, at klippet ikke skal ud i offentligheden, og Dalby beholder videobåndet, forklarer Anders Kærgaard.

Under stor opmærksomhed fra medierne stod Anders Kærgaard frem i oktober sidste år og offentliggjorde videoen fra operationen i Irak. En video som, Forsvarskommandoen blandt andre til Kammeradvokaten havde oplyst, ikke eksisterede.

Den tidligere officer har fortalt om en kollega, som gav ham videoen efter operationen, fordi "det nok er vigtigt, at båndet bliver gemt". Men Kærgaard nægter at fortælle, hvem det drejer sig om til Forsvarets Auditørkorps.

Det har Anders Kærgaard dog pligt til, og derfor tildelte dommer Peter Lind Larsen ham ugentlige bøder på 500 kroner torsdag i Københavns Byret. Men bøderne vil blot afskrække flere vidner fra at stå frem, mener den tidligere officer.

- Hvis man står frem med viden om overgreb, så bliver man straffet på sit levebrød. Det her sender et signal til dem, som vil stå frem, og nu er der ingen, som står frem, siger den 40-årige Anders Kærgaard.

- Det er dybt uanstændigt og en hetz fra auditørernes side. Det burde være John Dalby, som sad anklaget her i retten i stedet, lyder det fra Anders Kærgaard.

Både Anders Kærgaards forsvarsadvokat, Mads Krøger Pramming, og fungerende auditør Kristian Kirk overvejer, om de vil kære afgørelsen.

/ritzau/

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem