Annonce
112

Thomas Borgen sigtes i sag om hvidvask af milliarder

Den 55-årige Thomas F. Borgen er blevet sigtet af politiet i sagen om hvidvask i Danske Bank. Det samme skal være sket i forhold til mindst to andre chefer, skriver Børsen tirsdag. Thomas Borgen indtrådte i bankens direktion i 2009. Han var øverste chef fra 2013 til 2018. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bagmandspolitiet har ransaget den tidligere topchefs private hjem, bekræfter advokat.

Den tidligere topchef i Danske Bank, Thomas Borgen, er blevet sigtet af politiet i sagen om omfattende hvidvask i bankens estiske filial, skriver Børsen tirsdag.

Det var i forbindelse med en ransagning af Thomas Borgens private hjem 12. marts, at Bagmandspolitiet besluttede at rejse sigtelse mod den tidligere chef personligt.

Oplysningen bekræftes ifølge Børsen af Borgens advokat, Peter Schradieck.

I forvejen er det kendt, at Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank. Det skete i november sidste år. Udover Thomas Borgen skal også "mindst to tidligere chefer" senere være blevet sigtet, skriver Børsen.

Allerede sidste efterår varslede chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Morten Niels Jakobsen, at det også blev undersøgt, om der kunne rejses straffesager mod enkeltpersoner.

Såfremt Bagmandspolitiet også beslutter at rejse tiltale mod den 55-årige tidligere topchef, bliver det et afgørende spørgsmål, om der ifølge myndighederne er tale om grov uagtsomhed eller om en forsætlig overtrædelse af den lov, der skal hindre hvidvask.

Ved grov uagtsomhed er straffen bøde. Hvis der er tale om særlig grove og forsætlige handlinger, er der mulighed for frihedsstraf. Maksimalt kan der blive tale om fængsel i seks måneder.

Ifølge Danske Banks egen advokatundersøgelse blev filialen i Estland brugt til hvidvask af op mod 1500 milliarder kroner.

Til Børsen vil advokat Peter Schradieck ikke sige, om Thomas Borgen nægter eller erkender sig skyldig. Thomas Borgen blev administrerende direktør i Danske Bank i 2013. Han måtte forlade banken i oktober sidste år, da han blev fritstillet.

I advokatundersøgelsen blev det afsløret, at ledelsen i Danske Bank gentagne gange blev advaret om mistænkelige kunder og alvorlige mangler i forebyggelsen af hvidvask i den estiske filial.

Helt tilbage i 2007 kom der en advarsel fra det estiske finanstilsyn, og Danske Bank fik også en konkret advarsel fra den russiske centralbank om skatteunddragelse og hvidvask for milliarder af rubler. Men banken reagerede ikke.

I undersøgelsen skrev advokaterne dog også, at de vurderede, at der ikke var grundlag for at rejse et retligt ansvar mod hverken topchefen eller bestyrelsen.

I forbindelse med skandalen har flere nuværende og tidligere ansatte fået advarsler eller er blevet fyret.

Oprindeligt blev de stærkt kritisable forhold oprullet af journalister på Berlingske Business.

Ikke bare det danske politi kigger nu på Danske Bank. I Frankrig er der rejst sigtelse om hvidvask af mere end 160 millioner kroner i perioden fra 2007 til 2014 navnlig i Estland og Luxembourg. Desuden undersøger amerikanske myndigheder bankens forhold.

Oveni straffesager er der et civilt søgsmål på vej. Investorer, som mener at have tabt penge på aktiens kursfald på grund af hvidvasksagen, er ved at forberede en sag, har det tidligere været fremme.

  • Thomas Borgen sigtes i sag om hvidvask
    Den 55-årige Thomas F. Borgen er blevet sigtet af politiet i sagen om hvidvask i Danske Bank. Det samme skal være sket i forhold til mindst to andre chefer, skriver Børsen tirsdag. Thomas Borgen indtrådte i bankens direktion i 2009. Han var øverste chef fra 2013 til 2018. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder