24 år efter folkedrab i Rwanda kører der stadig retssager mod de ansvarlige. Cirka en million døde i 1994.
Rwanda. Bosnien. Cambodja.
De tre lande har til fælles at have oplevet etniske udrensninger og deciderede folkedrab.
Og for landene og befolkningen er det vigtigt og altafgørende, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar - selv mange år efter.
Det mener Frederik Harhoff, som er professor emeritus og sad som dommer i Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien.
- Alene det, at der bliver ført en retssag, er en jo enorm oprejsning for ofrene. Det er sindssygt vigtigt for dem at blive hørt, siger han.
Fredag har Østre Landsret besluttet, at en 51-årig dansk-rwander skal udleveres til Rwanda.
I sit tidligere hjemland hævder myndighederne, at han tog part i folkedrabet i 1994, hvor op imod en million mennesker på 100 dage blev dræbt.
Manden nægter sig skyldig, men kan nu se frem til en retssag i det centralafrikanske land. Domstolene i Danmark har udelukkende taget stilling til, om det ville være i strid med menneskerettighederne at udlevere manden, der er dansk statsborger.
- I et land, der har gennemlevet et folkedrab, er det helt afgørende for den efterfølgende fredsproces, at der kommer et retsopgør, lyder det fra Frederik Harhoff.
Sagen, der fredag blev behandlet ved Østre Landsret, er ikke den første af sin slags herhjemme. Blandt andet blev en mand i 2013 udleveret til Rwanda i en lignende sag.
Og ifølge Frederik Harhoff er sager med mistænke krigsforbrydere ret almindelige.
- Der er jo rigtig mange mennesker, der flygter fra landene. Der er hele tiden sager om udlevering, og herhjemme har vi haft nogle stykker.
- Men så tænk bare på vores store nabolande. Der har været mange sager, lyder det fra Frederik Harhoff.
FN oprettede i december 1994 en krigsforbryderdomstol (ICTR) i Tanzania for behandling af sagerne om folkemord i Rwanda. I 2015 lukkede den ned.