Annonce
112

Tidligere havnechef dømt for 12 tilfælde af mandatsvig

Chefen blev bortvist fra jobbet, efter at der blandt andet var købt 36 iPhones til de 12-16 ansatte.

En tidligere havnechef på Vejle Havn er dømt for 12 tilfælde af mandatsvig til en samlet værdi af cirka 11.000 kroner.

Den 70-årige mand straffes af Retten i Kolding med 40 dages betinget fængsel i sagen, hvor han stod tiltalt for 16 forhold om mandatsvig til 21.500 kroner.

Sagen begyndte at rulle i oktober 2015, hvor havnechefen blev meldt til politiet og bortvist fra arbejdet. Det skete, efter at det blev afsløret, at havnen havde brugt nogle svimlende beløb på opsigtsvækkende køb.

Blandt andet skulle der på fem år være foretaget 83 rejser for samlet 2,2 millioner kroner, ligesom der var brugt 600.000 kroner på privatlignende indkøb - heriblandt 300.000 kroner på tøj, skriver DR.

Havnen havde også lejet et privatfly i forbindelse med en bestyrelsesrejse til Amsterdam, og der skulle være indkøbt 36 iPhones til de mellem 12 og 16 ansatte.

Og selv om der har været skrevet om de mange, dyre rejser og ekstravagante indkøb, har anklagemyndigheden vurderet, at der kun var grundlag for at rejse 16 tiltaler for de 21.500 kroner.

Til sagen har anklagemyndigheden blandt andet gennemgået 3000 bilag fra en femårig periode.

Havnechefen var den eneste tiltalte i sagen, og han har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

Forsvarsadvokat Martin Andersen oplyser, at han vil gennemgå afgørelsen med sin klient, men at han ikke forventer, at de anker dommen til landsretten.

- Vi mener begge, at dommen er forkert, og det kommer mildest talt bag på mig, at han bliver fundet skyldig. Jeg mener, at der ville komme et andet udfald i landsretten, men min klient er mør, fordi det har været en lang sag, siger han.

- Det vil være rart for ham at få sat et punktum.

Nogle af tiltalerne omhandlede blandt andet en pizzabon og en busbillet, og de bilag var simpelthen røget i den forkerte bunke af bilag, oplyser forsvareren.

- Det er en fejl, og den fejl fylder så seks forhold. Det mener retten var forsætligt, og det er jeg helt uenig i, siger Martin Andersen.

Dommen får ikke arbejdsmæssig betydning for den 70-årige tidligere havnechef. Han er nemlig gået på pension.

Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem