Selv om PET ikke har pligt til at slette indhentede oplysninger, anbefaler tilsyn, at det sker.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har fredag udsendt sin årsrapport fra 2016.
Her er der ros - og lidt ris til Politiets Efterretningstjeneste (PET).
PET får overvejende ros for at overholde lovgivningen.
Til gengæld kritiserer tilsynet PET for at gemme på data, som ikke længere bør have værdi for efterretningstjenesten.
Men som følge af den seneste ændring af PET-loven har tjenesten dog fremover som udgangspunkt ikke pligt til at slette sådanne oplysninger, skriver Tilsynet med Efterretningstjenesterne i rapporten.
I 2016 blev der lavet fire stikprøvekontroller vedrørende fysiske personer, som PET har indhentet oplysninger på inden for området ekstremisme.
Her viste stikprøverne, at "alle eller nærmere angivne oplysninger vedrørende 50 procent af de udtrukne personer burde slettes".
Ifølge tilsynet bør de slettes, fordi de ikke længere var nødvendige for varetagelsen af PET's opgaver.
PET var enig i den betragtning, men afviste at slette 77 procent af oplysningerne, fordi de indgik i sager eller dokumenter, hvis øvrige oplysninger ifølge PET fortsat var nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne trådte i kraft 1. januar 2014. Tilsynet er et særligt uafhængigt kontrolorgan, der foruden PET også fører tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.
Det er ikke kun Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der holder øje med PET.
Også Justitsministeriet, Folketingets Kontroludvalg, Folketingets Ombudsmand, domstolene, Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Rigspolitiet og Rigsrevisionen fører tilsyn med tjenesten.
I grove træk står PET for overvågningen inden for landets grænser, mens FE holder øje med personer i udlandet, der vil gøre skade mod Danmark.
-
PET kritiseres for at gemme på data, som ikke længere bør have værdi for efterretningstjenesten. Foto: /ritzau/Christensen Mathias/arkiv
