Annonce
112

Tiltale: Tidligere underviser i København kæmpede med IS

En tyrkisk statsborger fra den københavnske vestegn var blandt en gruppe formodede syrienkrigere, der i april 2016 blev anholdt i en stor politiaktion. Nu risikerer han at blive dømt for terror og udvist af Danmark for altid. (arkivfoto) Foto: Scanpix/-

Nu starter sagen mod den syvende af 14 formodede syrienkrigere. Forsker mener, at fænomenet er aftagende.

En tidligere underviser hos Det Islamiske Trossamfund i København risikerer nu en dom for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat (IS) i Syrien.

Torsdag indleder Retten i Glostrup sagen mod den 27-årige mand, der både i 2013 og 2014 skal have sluttet sig til den militante gruppe som kæmper.

Den tiltalte var blandt en gruppe formodede syrienkrigere, der i april 2016 blev anholdt i en stor politiaktion på den københavnske vestegn.

Flere af de andre er allerede blevet idømt lange fængselsstraffe, og nu risikerer den unge tyrker altså at ryge samme vej. Hertil kommer anklagemyndighedens mulige krav om udvisning af Danmark for altid.

I forbindelse med fængslingen af den 27-årige erklærede Det Islamiske Trossamfund ellers, at man på ingen måde mente, at den tidligere underviser udgjorde en trussel eller på anden måde var farlig for det danske samfund.

Den unge har tidligere undervist "unge brødre" i islam, men han har ikke været aktiv siden 2012, lød det dog samtidig fra trossamfundet.

Den unge tyrker, der nægter sig skyldig, kan blive den syvende person i Danmark, der inden for relativt kort tid bliver dømt for at have ladet sig hverve af IS. Samtidig er yderligere syv personer enten sigtet eller tiltalt i lignende sager.

Ikke desto mindre tyder meget på, at der er tale om et aftagende fænomen.

Det mener Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og terrorforsker ved Stanford University.

- Det er allerede et stykke tid siden, at antallet af udrejste stort set stoppede, fordi det slet og ret er blevet sværere at komme over grænsen fra Tyrkiet. Det skyldes øget kontrol og fokus på fremmedkrigerne, siger hun.

En anden forklaring er, at det efterhånden er blevet mindre attraktivt at slutte sig til Islamisk Stat.

- Gruppen er simpelthen presset i bund. De er trængt ind i et ganske lille område på grænsen mellem Syrien og Irak, siger Anja Dalgaard-Nielsen.

Selv om det naturligvis er en god ting, at færre rejser ud, er faren efter alt at dømme ikke ovre.

- Man kan se, hvad Islamisk Stat selv siger i deres propagandavideoer: Hvis du ikke kan komme herned, så skal du angribe derhjemme, siger forskeren.

Hun henviser desuden til erfaringer fra tidligere konflikter, hvor folk er rejst til og kæmpet med en islamistisk gruppe.

- Her viser forskningen, at én ud af ni hjemvendte fremmedkrigere efterfølgende bliver involveret i terror mod et vestligt mål, siger hun.

Ved Retten i Glostrup er der afsat 11 retsdage til sagen mod den 27-årige tyrker. Dommen ventes i februar.

  • SYRIA-BRITAIN-CONFLICT-IS
    En tyrkisk statsborger fra den københavnske vestegn var blandt en gruppe formodede syrienkrigere, der i april 2016 blev anholdt i en stor politiaktion. Nu risikerer han at blive dømt for terror og udvist af Danmark for altid. (arkivfoto) Foto: Scanpix/-
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem