Annonce
112

Tiltalt for at køre femårig ihjel udspørges om anden ulykke

En 21-årig er ved Retten på Frederiksberg tiltalt for en ulykke fra oktober 2020, hvor en femårig pige mistede livet. Han er også anklaget for en ulykke fra januar 2019, hvor to kom alvorligt til skade. (Arkvfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Knap to år før en dødsulykke i Valby var en 21-årig mand involveret i en ulykke med to alvorligt kvæstede.

En dødsulykke fra oktober 2020 med en femårig pige på Peter Bangs Vej i Valby er omdrejningspunktet i retssagen mod en 21-årig mand på Frederiksberg.

Men den unge mand er også anklaget for en ulykke på Ingerslevsgade på Vesterbro, der skete 19. januar 2019, hvor to blev alvorligt kvæstet. Den ulykke udspørges han fredag om i retten.

Den tiltalte havde både for meget alkohol i blodet og for høj en fart, da han omkring klokken 21 på Vesterbro ramte en anden bil, der var ved at foretage en U-vending.

- Den hopper lige ud foran mig, hvor jeg nærmest ikke har noget tid til at reagere, siger den 21-årige i Retten på Frederiksberg og tilføjer:

- Jeg føler ikke, at denne her ulykke er min fejl.

Han erkender dog, at det var forkert at køre, efter at han havde fået cocktails på en café på Østerbro. Promillen blev knap to timer efter målt til 1,09.

- Det med spiritus var ikke planen den aften, og så valgte jeg alligevel at køre, fordi jeg ikke følte, at jeg var beruset, siger han.

Foruden alkohol er han også anklaget for at have kørt med et uvirksomt ABS-bremsesystem. Men han nægter at kunne vide det, og han forklarer, at ABS-lampen ikke lyste på instrumentbrættet i bilen.

Ved Vesterbro-ulykken fik den ene af de to hårdt kvæstede kraniebrud, mens den anden lå i kritisk koma i fem uger.

Efter ulykken skulle den 21-årige have været stillet for retten. Men sagen afventede i første omgang, at den skulle lægges sammen med nogle andre forhold, han var anklaget for.

Men sagen strandede tilsyneladende på anklagemyndighedens bord. Den lå stille, selv om forsvareren sendte rykkere. Anklager Kristian Kirk har selv kaldt forløbet utilfredsstillende og beklaget.

Den 28. oktober 2020 var sagen stadig ikke kommet for retten. Den 21-årige satte sig bag rattet - uden kørekort - og kørte omkring klokken 16 ud i et T-kryds på Peter Bangs Vej i Valby.

Han drejede hverken til højre eller venstre, men kørte lige over og ind i en femårig pige og hendes mor, der var på fortovet, og videre ind i en mur. Pigen døde på stedet, og moren kom til skade.

Ifølge politiet var den 21-årige påvirket af kokain og lattergas. Han havde tidligere på dagen inhaleret en stor dunk med 600 gram lattergas, men han nægter at have taget det lige op til kørslen, og at han var påvirket af det.

I modsætning til ulykken på Vesterbro, stak han af efter ulykken i Valby.

Han tog senere kokain, men havde ikke taget det op til ulykken, har han forklaret. Dagen efter ulykken blev han anholdt, og her viste prøver, at han havde kokain i blodet.

Anklagemyndigheden ventes at gå efter en straf på mindst fire års fængsel eller højere. Retssagen fortsætter mandag og kører over flere dage.

  • Mette Gjerskov fra Udenrigspolitisk Nævn
    En 21-årig er ved Retten på Frederiksberg tiltalt for en ulykke fra oktober 2020, hvor en femårig pige mistede livet. Han er også anklaget for en ulykke fra januar 2019, hvor to kom alvorligt til skade. (Arkvfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet