Gravid kvinde impliceret i uheld i morgentrafikken onsdag morgen.
Et trafikuheld i rundkørslen ved Øster Toreby på Lolland skabte onsdag morgen problemer for morgentrafikken i retning ind mod Nykøbing.
Ifølge politiets vagtchef var det to biler, der stødte sammen i rundkørslen, og det skabte i en periode kø ved uheldsstedet. Uheldet skete kort før klokken 07.50, da en bil kørte op bag i en anden bil.
I den ene af bilerne sad der ifølge vagtchefen en gravid kvinde. Umiddelbart er der ikke meldinger om, at nogen skulle være kommet alvorligt til skade, og ved 08.15-tiden kunne politiet oplyse, at trafikken atter kører stort set normalt på stedet.