To børn er blevet fundet dræbt i en villa ved Køge. En midaldrende mand er anholdt i sagen, der af politiet betegnes som en familietragedie.
To børn blev fredag eftermiddag fundet dræbt i en villa ved Køge. En midaldrende mand, som politiet mener er deres far, var hårdt kvæstet.
Dødsårsagen er endnu ikke kendt, og politiet ønskede fredag aften ikke at oplyse nærmere om mandens kvæstelser. Han er dog bragt til hospitalet og vil lørdag blive fremstillet i grundlovsforhør - formentlig uden selv at være til stede.
Fredag aften var politiet meget tilbageholdende med oplysninger, men betegner sagen som en familietragedie.
/ritzau/