21-årig asylansøger anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Lørdag aften ved 18-tiden anmeldte en 17-årig ung svensk kvinde, at hun havde været udsat for blufærdighedskrænkelse, mens hun opholdt sig i forlystelsen “Wild river” i Lalandia Feriecenter.
Hun forklarede til politiet, at en ung mand flere gange havde taget hende på brysterne. Hun udpegede en mand, der viste sig at være en 21-årig afghansk asylansøger med bopæl i asylscenter Kongelunden. Han er afhørt og sigtet i sagen, men nægter sig skyldig.