58 bøder og tre klip på seks timer er resultatet af politiets fartkontrol.
Da politiets fotovogn fredag eftermiddag til fredag aften kontrollerede trafikanter, der kom kørende ad Marielyst Strandvej, blev 58 ud af 595 trafikanter taget i at køre for stærkt.
Det er tilladt at køre 60 kilometer i timen på strækningen i Marielyst, men én trafikant blev målt til 95 kilometer i timen. Der var tre trafikanter, der fik sig et klip i kørekortet, men ingen fik kørekortet frakendt.
Politiet var til stede mellem 15.30 og 22.00.