En ældre udlænding snød sig til penge hos Eurospar i Nykøbing.
Det lykkedes i går for en ældre udlænding at snyde sig til 4.000 kroner i Eurospar, der ligger i Toldbodgade i Nykøbing.
Klokken 16.30 stod manden ved kassen med et bundt pengesedler, som han ville have vekslet. Da han gik, opdagede personalet, at der manglede fire tusindkronesedler i kassen.
Manden beskrives som 55-60 år, 175-180 centimeter høj og kraftig af bygning. Han havde kort gråt hår og briller, og han var iført korte jeans, en hvid polotrøje og sorte klip-klappere.