Et par tricktyve var i sidste uge på spil hos en gammel kvinde i Nykøbing.
Mellem onsdag den 14. og søndag 17. juli besøgte to kvinder, der så østeuropæiske ud, en ældre kvinde i hendes hjem på Thorsensvej i Nykøbing.
De havde blåt tøj på, og det kan have fået den gamle kvinde til at tro, at de to kvinder kom fra hjemmeplejen, da de fik lov til at komme ind.
Efter besøget opdagede den gamle kvinde, at hendes taske, som hang på en knage i gangen, var forsvundet.
De to kvinder beskrives som cirka 40-45 år gamle. De talte dansk med accent, oplyser lokalpolitiet i Nykøbing.
Sommermånederne er traditionelt sæson for sådanne tricktyverier, og derfor opfordrer politiet folk til at være på vagt, hvis de pludselig for uventet besøg.