Annonce
112

Tysk kokainfund førte til hektisk dansk efterforskning

Gemt i en container på vej til Danmark fandt tolderne i Bremerhaven i Tyskland mere end 300 kilo kokain. Nu er 12 mænd tiltalt for forsøg på at smugle den enorme mængde narko ind i landet. (Arkivfoto). Foto: Carmen Jaspersen/Ritzau Scanpix

12 mænd er tiltalt for et forsøg på at indsmugle mere end 300 kilo kokain i en container fra Brasilien.

Da tyske toldere den 24. februar kiggede nærmere på en container, der på et skib var på vej fra Brasilien til København, fandt de mere end 300 kilo kokain gemt blandt de ellers lovlige varer.

Tyskerne fjernede kokainen, tippede dansk politi og lod så containeren fortsætte sin rejse til Danmark.

Det var startskuddet til en kort, men hektisk efterforskning af en af de største sager om kokainsmugling i Danmark.

To dage efter fundet i Bremerhaven ankommer containeren på et skib til Københavns Frihavn.

Samme morgen bliver en 46-årig belgisk statsborger afvist, da han omkring klokken 04.30 vil rejse ind i Danmark via Rødbyhavn.

På en eller anden måde lykkedes det ham alligevel at komme ind i landet, for klokken 08.05 tager han en taxi fra Havnegade i Rødby til Ejbyhallen ved Glostrup.

Det fremgår af anklageskriftet mod de 12 mænd, der er tiltalt for at have forsøgt at smugle den store mængde narko ind i landet.

I Ejbyhallen mødes den 46-årige med 10 andre mænd - ifølge anklageskriftet for at aftale, hvordan de får fat i kokainen.

De næste dage følger efterforskere fra politiets specialgruppe Særlig Efterforskning Øst tæt den 46-åriges og en stribe andre mænds færden i og omkring København.

De tager blandt andet til Frihavnen for at spotte containeren og til den intetanende virksomhed i Hedehusene, som er containerens endemål.

Da containeren den 1. marts bliver kørt fra Frihavnen på en lastbil, følger fire mænd efter i en bil. Næsten samtidig kører fire andre fra en adresse i Frankrigsgade på Amager med kurs mod Hedehusene.

Fremme ved virksomheden går tre af mændene som en slags fortrop ind på virksomhedens område og hen til den åbne container for at finde kokainen.

Om de når at opdage, at kokainen er væk er uvist, for samtidig slår en talstærk politistyrke til og anholder ni af mændene. Det lykkes to at flygte, men de bliver sammen med en tredje anholdt i midten af april.

Da de efter anholdelsen bliver fremstillet i grundlovsforhør lyder sigtelsen på 325 kilo kokain. Det er i anklageskriftet blevet til "ikke under 300 kilo kokain".

Siden er en af de tiltalte stukket af fra Vestre Fængsel, hvor han sad varetægtsfængslet.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at 33-årige Steffen Van Khoa Do delte celle med et familiemedlem. Da familiemedlemmet 30. juni skulle løslades, var det i stedet den 33-årige, der spadserede ud af fængslets port.

Han er stadig på fri fod. Men politiet har god tid til at finde ham inden retssagen. Den indledes nemlig først den 19. august næste år.

  • Zoll beschlagnahmt Kokain
    Gemt i en container på vej til Danmark fandt tolderne i Bremerhaven i Tyskland mere end 300 kilo kokain. Nu er 12 mænd tiltalt for forsøg på at smugle den enorme mængde narko ind i landet. (Arkivfoto). Foto: Carmen Jaspersen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet