En dansk forretningsmand risikerer at blive udleveret til Tyskland, hvor myndighederne kræver ham straffet i en momssag om flere millioner euro.
I slutningen af januar bankede tre tyske anklagere og danske politifolk på hos den 39-årige direktør på privatadressen i København, og siden har han siddet i en celle i Vestre Fængsel.
Justitsministeriet har sagt ja til at udlevere ham, og både Københavns Byret og senest Østre Landsret har godkendt embedsmændenes afgørelse.
Men nu forsøger han at komme til Højesteret for at få stoppet udleveringen. Dette kræver dog en tilladelse af Procesbevillingsnævnet.
Den 39-åriges forsvarer er advokat Rasmus Kieffer-Kristensen, og også advokat Tyge Trier har deltaget i retsmøderne om udlevering. Ifølge advokaterne er der flere grunde til, at de tyske myndigheder bør få et nej.
- Der er fejl i den tyske arrestordre, siger Kieffer-Kristensen.
Det er også problematisk, at de tyske myndigheder har fået oplysninger fra det danske skattevæsen. Disse oplysninger er fremskaffet på en måde, så de ikke må bruges i en straffesag, understreger han.
Momssagen er rejst på baggrund af internationale handler med elektronik. Men transaktionerne er foretaget i Danmark, og derfor burde en eventuel sag behandles her, mener advokaten.
Det er skattevæsnet i Flensburg og anklagemyndigheden i Kiel, som hævder, at danskeren har gjort sig skyldig i manglende momsangivelse. Ifølge advokaten er beløbet på mere end fem millioner euro, hvilket svarer til cirka 38,5 millioner kroner.
Efter indførelsen af den europæiske arrestordre er der en livlig trafik over landegrænserne med borgere, som udleveres til straffesager.
Som udgangspunkt har Danmark pligt til hurtigt at anerkende et andet lands arrestordre. Der skal meget til, før Justitsministeriet eller domstolene afviser en anmodning.
Instrumentet har især vakt opmærksomhed, fordi Danmark nu udleverer egne statsborgere. Det er sket i mere end 20 tilfælde i tiden fra 2006 til 2011.
I Justitsministeriet oplyser man til Ritzau, at antallet af udleverede i 2012 endnu ikke er opgjort.
Om nogle uger ventes det afgjort, om direktøren kan få adgang til Højesteret.
/ritzau/