En røgkanon viste sig tilsyneladende at være et meget effektivt våben mod indbrudstyve i nat.
En eller flere tyve måtte i nat opgive at stjæle fra Café Havnehytten i Sakskøbing på grund af røg.
Kort før klokken fire var hoveddøren til cafeen, der ligger i Brogade, brudt op. Derefter gik tyv eller tyve løs på en møntboks til en spilleautomat, men det udløste en røgkanon, der er installeret på stedet.
Da lokalet blev fyldt med røg stak tyv eller tyve af uden udbytte.