En 23-årig mandlig bilist blev rutinemæssigt standset af politiet natten til søndag klokken 00.33 på Krenkerupvej nær Sakskøbing.
Her viste det sig, at der var sat andre nummerplader på bilen, end dem der skulle have siddet på ifølge registreringspapirerne.
Det stod også hurtigt klart for politifolkene, at den lokalt bosatte bilist heller ikke havde forsikring på bilen, og endelig var den 23-årige spirituspåvirket.
Bilen endte med at blive konfiskeret af politiet, og den 23-årige kan nu se frem til flere sigtelser.