En dobbeltur faldt ud efter fejl i el-system om bord
Femø-færgen Femøsund blev søndag morgen ramt af et teknisk uheld. På morgenens første tur blev færgen ud for Kragenæs ramt af et totalt strømudfald, et blackout. Det lykkedes at få færgen ind til Kragenæs, hvor fejlen relativt hurtigt blev lokaliseret. Ved godt 10-tiden sejlede Femøsund igen, oplyser overfartsleder Erik Skude.