Annonce
112

Ung Levakovic undgår udvisning af Danmark

På billedet ses Jimmi Levakovic med solbriller ved Højesteret i 2016 i forbindelse med udvisningssagen mod onklen Gimi Levakovic. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Trods 22. domme finder Højesteret ikke grundlag for at udvise den seriekriminelle Jimmi Levakovic.

Den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic kan fortsætte sit liv i Danmark, selv om han har flere domme for kriminalitet bag sig.

Sidste år fik den 30-årige Levakovic sin 22. dom, da han blev idømt henholdsvis ét og to års fængsel af byret og landsret.

Han var tiltalt for intet mindre end 35 lovovertrædelser af større og mindre karakter.

Hverken landsretten eller byretten var dog af den overbevisning, at tiden var moden til at sende ham ud af landet. Det var Højesteret heller ikke, fremgår det af afgørelsen tirsdag.

Retten lægger vægt på, at Jimmi Levakovic er født og opvokset i Danmark, og at han bor her sammen med sin hustru og deres tre børn på to, syv og ti år.

Børnene er svenske statsborgere, og de taler hverken kroatisk eller har nogen tilknytning til Kroatien.

- De vil derfor have meget vanskeligt ved at følge med ham til Kroatien, hvis han bliver udvist, står der i dommen.

Desuden lagde retten også vægt på, at Jimmi Levakovic heller ikke selv har nogen tilknytning til Kroatien. Han skal kun have besøgt landet en enkelt gang på en kortere rejse.

Ligesom landsretten vurderede Højesteret, at udvisningen ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen og dermed også EU-retten.

Specialanklager Lise Willer, der førte sagen i retten, oplyser, at hun undervejs lagde vægt på Jimmi Levakovics fortid.

- Han er dømt adskillige gange også i den aktuelle sag, hvor han har fået to års fængsel, siger hun.

Sagen drejede sig blandt andet om et tyveri mod en 66-årige kvinde på Østerbro.

Efter en samlet vurdering af omstændighederne vurderede specialanklageren, at der var grundlag for udvisning.

Men den høje ret gav ikke Willers medhold. Og det er den 30-årige Levakovic glad for, oplyser hans forsvarer Michael Juul Eriksen.

- Nu har vi vundet sagen hos byret, landsret og nu også højesteret, så der har hos dommerne aldrig været tvivl om det rigtige resultat, siger han.

For to år siden lavede TV2 et program om familiens overhoved, Gimi Levakovic, der er Jimmi Levakovics onkel. Det gjorde, at familien for alvor blev landskendt.

Gimi Levakovic var i 2016 også selv tæt på at blive udvist til Kroatien. I den sag vurderede Højesteret dog, at det ville gå imod menneskerettighederne.

Fire medlemmer af den berygtede Levakovic-familie er allerede tidligere blevet dømt til udvisning ved danske domstole.

Jimmi Levakovics bror, hans to onkler og hans nevø er blevet sendt ud af Danmark uden returbillet.

  • RB PLUS Ung Levakovic undgår udvisning trods 22 domme
    På billedet ses Jimmi Levakovic med solbriller ved Højesteret i 2016 i forbindelse med udvisningssagen mod onklen Gimi Levakovic. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet