En utæt tank betød, at 7000 liter flydende N32 gødning onsdag formiddag løb ud.
I forbindelse med påfyldning af en tank skete der onsdag formiddag et større gødningsudslip på Christiansmindegården uden for Systofte.
Indsatleder fra Lolland-Falsters Brandvæsen Kaare Andersen fortæller, at gødningen ikke udgør en større forureningsfare, og en slamsuger er tilkaldt for at suge gødningen op.
- I mellemtiden forsøger vi at inddæmme gødningen, fortæller han.
Det var en svejsning i tanken, som var gået og forårsagede udslippet, siger indsatslederen.