Annonce
112

Veteranforening: Dobbeltdrab blev tragisk øjenåbner

Sagen om drabet på en krigsveterans forældre rystede sidste sommer beboerne i Låsby vest for Aarhus, hvor forældrene boede. Der blev blandt andet arrangeret fakkeltog til minde om de dræbte. Foto: /ritzau/Koustrup Kenneth Lysbjerg/arkiv

Sag om drabstiltalt krigsveteran har ifølge veteranforening sat forhold for udsendte soldater på dagsordenen.

En 41-årig krigsveteran blev i juli sidste år standset nær Vejle i en bil, der viste sig at indeholde ligene af mandens mor og far.

Den tragiske hændelse fik følgeskab af tre selvmord blandt veteraner samme sommer og satte for alvor fokus på psykiske lidelser blandt udsendte soldater.

- Det viste sig at blive en øjenåbner for mange, siger Claus Stenberg, talsmand for Veteranalliancen - en forening, der arbejder for bedre forhold for skadede og syge veteraner.

- Det har fået flere mennesker til at få øjnene op for, at der stadig er nogle alvorlige problemer i indsatsen over for de allerhårdest ramte veteraner, siger han.

Godt et år senere er der rejst tiltale mod en 41-årig veteran fra Randersegnen, og tirsdag begynder sagen ved retten.

Knap 32.000 danske soldater har været udsendt i perioden fra 1992 til 2016. Langt de fleste af dem er velfungerende, men en lille gruppe har pådraget sig psykiske skader undervejs.

Det anslås, at hver tiende udsendte har symptomer på posttraumatisk stresslidelse.

Især soldater, der som den tiltalte har været udsendt til Balkan, er plaget.

- Det er stadig Balkan-veteranerne, der dominerer de kedelige statistikker med selvmord, misbrug og hjemløshed, siger Claus Stenberg.

Det var soldater, der var på mission i 1990'erne, og da de vendte hjem, stod der ikke det samme apparat klar som i dag til at håndtere psykiske problemer.

Siden er der ifølge Claus Stenberg sket store forbedringer i indsatsen over for veteraner.

De udsendte soldater spørges rutinemæssigt til psykiske problemer, og der er tilbud om psykologstøtte.

Desuden er der etableret veteranhjem, og hver femte kommune har lavet en politik for, hvordan de håndterer udsendte soldater.

Men der er stadig plads til forbedringer, blandt andet en bedre koordinering mellem myndighederne, lyder det fra Veteranalliancen.

- Det er fint med veteranhjem til hjemløse veteraner. Men man må ikke være der, hvis man har et misbrugsproblem. Så skal man tilbage og behandles hos kommunen.

- Og kommunen vil ikke sætte ind med misbrugsbehandling, før man er udredt og i gang med behandling i psykiatrien. Det er lidt ligesom dominobrikker. Noget skal virke, før andet kan iværksættes.

- Og hvis det ikke koordineres ordentligt, så er det tilfældigheder, der afgør, om en person får den hjælp, han har brug for, siger Claus Stenberg.

Retten i Randers har afsat fem retsdage til sagen.

  • Fakkeloptog i Låsby i sympati med myrdet ægtepar
    Sagen om drabet på en krigsveterans forældre rystede sidste sommer beboerne i Låsby vest for Aarhus, hvor forældrene boede. Der blev blandt andet arrangeret fakkeltog til minde om de dræbte. Foto: /ritzau/Koustrup Kenneth Lysbjerg/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele