Tre mænd brød ind i villa i Bagsværd. De slog ejeren med pistol, tog penge og flygtede i mandens bil.
En 47-årig villaejer måtte syes med 16 sting, efter at tre mænd sent fredag aften var brudt ind i hans hus i Bagsværd.
De tre truede og slog manden med en pistol, stjal nogle penge samt nøglerne til mandens bil, som de stak af i.
Vestegnens Politi oplyser, at det drejer sig om en sort Toyota med registreringsnummeret SB 89151.
Der foreligger ikke noget signalement af de tre mænd.
/ritzau/