Annonce
Guldborgsund

Bøtø-ko væltede og stangede kvinde

Kvæget er udvist af Bøtøskoven efter angreb. Foto: Anders Knudsen/Arkiv

Det skotske højlandskvæg er udvist af Bøtøskoven efter angreb på gæst.

BØTØ Det kostede en kvindelig gæst i Bøtøskoven flere sting i ansigtet og en kæmpe forskrækkelse, da hun i sidste uge blev væltet omkuld og stanget af en ko i skoven.

Kvinden måtte efter mødet med koen på skadestuen og sys, mens hendes datter og hund slap uskadte fra ulykken, hvor koen løb efter den lille familie, der var på tur i den nordlige del af skoven, hvor skotsk højlandskvæg har græsset siden sommeren 2017.

Publikum får på skilte i skoven besked om at holde en afstand på 50 meter til både kvæget og de vilde heste, der går i skoven, og den regel overholdt familien ifølge et vidne, der ventede på ambulancen sammen med den tilskadekomne kvinde.

- De gik stille og roligt og med hunden i snor, da koen pludselig så sig gal på hunden og løb efter dem. Den væltede hende omkuld og stangede hende. Dens horn ramte lige ved hendes øje og næse, og hun havde blod i hele hovedet, da jeg mødte hende lidt senere, fortæller Jeanette Bach, som også var i skoven for at lufte hund.

- Det kunne være gået meget, meget værre. Tænk, hvis det var en børnehave eller turister, der blev overfaldet på den måde, tilføjer hun.

Angrebet skete onsdag 13. februar, og dagen efter blev køerne, der er "ansat" som naturplejere af Guldborgsund Kommune og Den Danske Naturfond, fjernet.

- Vi er meget kede af det, der er sket. Sådan noget må bare ikke ske. Kvæget er ikke længere i skoven, og de kommer ikke tilbage, siger leder af Guldborgsund Kommune naturafdeling Frederik Cordes, som mener, at ulykken alene bestod i, at kvinden blev væltet af koen - ikke stanget.

Frederik Cordes ved ikke, hvad der har fået koen til at gå efter kvinden, men han har en antagelse om, at dyrene enten har været sultne eller har ladet sig provokere af kvindes store hund af racen granddanois.

- Kvæget må ikke fodres, men vi ser desværre af og til, at folk alligevel giver dem gulerødder og gammelt brød. Måske har det fået koen til at opsøge familien i forventning om foder. Måske er det størrelsen på hunden, der var årsagen. Vi ved det ikke, men under alle omstændigheder er det skete helt uacceptabelt, fastslår Frederik Cordes.

- Vi har en god dialog med kvinden, som naturligvis er meget chokeret over episoden. Vi har dybt beklaget overfor både moren og datteren, og de bliver tilbudt krisehjælp. De har også fået biografbilletter og blomster, fortsætter han.

Om der kommer en forsikringssag ud af ulykken, ved Frederik Cordes endnu ikke. Om der igen kommer kvæg i skoven er også uafklaret.

  • Kvæget er udvist af Bøtøskoven efter angreb. Foto: Anders Knudsen/Arkiv
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier