Annonce
Lolland

Landevej lukker i to uger

Træerne læner sig ud over Vestre Landevej, og det øger risikoen for en alvorlig ulykke, hvis et træ vælter ved kraftig blæst, da det så kan ramme en bil. Foto: Jan Knudsen

Fældning af træer lukker landevej i en længere periode.

GRIMSTRUP - Det er bestemt ikke sjovt at måtte spærre Vestre Landevej i så lang tid, men det er vores eneste mulighed.

Godschef Jakob Palm Nielsen fra Knuthenborg ved godt, at det næppe bliver populært at måtte lukke for en så stærkt trafikeret vej som Vestre Landevej i op mod to uger, men når godset skal skove på en 1,7 kilometer lang strækning ved Grimstrup Voldsted, er der ikke andre muligheder.

Lukningen vil finde sted fra 22. februar til 5. marts.

Fredag besigtigede han området sammen med skovfoged Rasmus Rank Nielsen fra HedeDanmark samt repræsentanter fra både Museum Lolland-Falster og Slots- og Kulturstyrelsen. Der er nemlig et samarbejde mellem alle parter, da det historiske voldsted skal beskyttes under arbejdet.

- Mange af træerne, som står langs vejen, er det, vi kalder risikotræer. Vi frygter, at de lægger sig ned under storm eller kraftig blæst, og at de kan ramme en bil, hvis de gør det, forklarer Jakob Palm Nielsen.

- Træerne er blevet angrebet af både svamp og insekter, og de seneste tørre somre har heller ikke været særlig gode ved dem, fortæller Rasmus Rank Nielsen.

Normalt ville HedeDanmark bare rykke ind i skoven for at fælde træerne, men de store maskiner må ikke komme ind på de fredede fortidsminder, og træerne skal også vælte væk fra det store voldanlæg. Derfor er både museet og Slots- og Kulturstyrelsen med på sidelinjen.

Det historiske borganlæg er en af Lollands skjulte perler, og især om sommeren, hvor de fleste nok går gennem skoven, kan det være svært at fornemme historiens vingesus. Her om vinteren står voldene tydeligere frem, og museumsinspektør Leif Plith Lauritsen fortæller begejstret om stedet, og det man kan læse ud af hver en lille bakke i skoven.

- Det er et kulturmiljø, og her har vi det sidste suk fra voldene og borgenes tid, som ender med at give ånd og liv til klostret, som bliver bygget i Maribo.

Det var Margrethe 1., som beordrede borgen nedrevet, og som fik opført Maribo Kloster af byggematerialerne.

En historie så unik skal der passes godt på, og derfor er arbejdet med at fælde træerne mere kompliceret end ellers. Håbet er, at man kan være færdig, inden der er gået to uger, men det vigtigste er, at der bliver passet på både medarbejdere og borganlægget. Derfor har man også valgt et tidspunkt, hvor der forventes at være så lidt trafik på Vestre Landevej som muligt.

Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster, Rasmus Rank Nielsen fra HedeDanmark, Marie Winther fra Slots- og Kulturstyrelsen samt Jakob Palm Nielsen fra Knuthenborg mødtes fredag på voldanlægget ved Grimstrup. Foto: Jan Knudsen

Ikke en god forretning

For Knuthenborg er der da heller ikke tale om en opgave, som kommer til at give plusser på bundlinjen.

- Vi gør ikke dette, fordi vi skal tjene penge. Det er en nødvendighed at få fjernet træerne, så der ikke sker alvorlige ulykker, men det er meget dyrt at lukke vejen på den måde, så for os bliver der tale om en udgift, siger Jakob Palm Nielsen.

I Slot- og Kulturstyrelsen glæder specialkonsulent Marie Walther sig over, at det er muligt for alle parter at arbejde tæt sammen, og derfor skal forbipasserende heller ikke bliver nervøse i den kommende tid, når de ser træfældningen gå i gang.

- Vi oplever ofte, at borgerne bliver bekymrede, når de ser store maskiner køre rundt ved vores fortidsminder, og så kontakter de os. Det behøver man ikke at gøre her, for der er styr på det, siger hun.

Marie Winther påpeger, at man normalt ikke må skove på et fredet fortidsminde, men at træerne som sådan ikke udgør et problem.

- Træerne er ikke ulovlige, for de er ikke blevet plantet. Derfor må man godt lade dem vokse op. Der skal dog hele tiden tages et specielt hensyn til fortidsmindet.

Rødderne kan give problemer for de historiske volde, og samtidig kan det også være med til at give en bedre fornemmelse for voldstedet, hvis der ikke er så mange træer. På den anden side kan en del bevoksning være med til at passe på stedet. Så det er hele tiden en afvejning af fordele og ulemper. Når der er tale om et fredet område, skal der dog gives tilladelse til at arbejde på stedet.

- Det, vi ser her, er et smukt eksempel på, hvordan skovejer, museum og styrelse kan samarbejde i en fælles interesse, siger Marie Winther.

  • Træerne læner sig ud over Vestre Landevej, og det øger risikoen for en alvorlig ulykke, hvis et træ vælter ved kraftig blæst, da det så kan ramme en bil. Foto: Jan Knudsen
  • Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster, Rasmus Rank Nielsen fra HedeDanmark, Marie Winther fra Slots- og Kulturstyrelsen samt Jakob Palm Nielsen fra Knuthenborg mødtes fredag på voldanlægget ved Grimstrup. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier